I totally forgot to mention that I updated my folio with a sequel to my popular dingbats font “The Freaky Face“. You can check it out right here, where there’s also a link to the OpenType font file (free for non-commercial use). Feel free to download and play around with it. I’m sure you’ll like it (or at least think it’s pretty freaky). Cheers!
Time is my vessel. Ticking waves of seconds push me towards a future that can never be reached.
Click to enlarge!
Here’s the setup: Shaun (Zeashaun Aslam Rana) wanted an animation for a trailer he was putting together. He hired my “friend” Thorbjørn for the job, and Thorbjørn then hired me because he couldn’t do the job alone. Together, these two idiots tricked me into working for them for free. Because I was hired by Thorbjørn and not Shaun, I could only go after Thorbjørn in case something went wrong… and something DID go wrong!
I spent about a year calling and texting Thorbjørn, asking to get payed for my two months of hard work, but without any luck. All he kept saying was, that he would soon get the money from Shaun and so on and so forth. It was one of the most frustrating experiences I’ve ever had. In the end, Ivan at my office was generous enough to help me out, so he hired a lawyer on my behalf. Three months went by, and finally the case was settled.
They investigated the financial background of Thorbjørn, only to find out that he was absolutely broke and on the dole. In conclusion: no money for me. I’m almost certain that Shaun payed Thorbjørn unofficially, but I guess we’ll never know. I wont let Thorbjørn get away with this without proper punishment, so I’m gonna try my damnedest to have him registered in the Danish RKI register. That way, others can look him up and avoid making any kind of deal with him. He simply can’t be trusted at all!
Unfortunately I wasn’t the only one they tricked. Christian (who was hired by Thorbjørn just like me) also did a lot of hard work without ever getting payed. I think both Christian and I have learned our lesson.
Oh and just as a side note: DO NOT watch the movie Westbrick Murders. I haven’t seen it, but judging from the plot, it sounds like a really bad movie full of typical American clichés. No thanks! So don’t waste your precious time devouring this piece of ape shit produced by the so-called director Shaun Aslam Rana. He’s nothing but a Robert Rodriguez wannabe. There you have it!
I’m not the only one who’s commented the movie Westbrick Murders. Here’s a selection of some other peoples comments on the trailer, which has been mentioned on the site filmz.dk:
Source: http://filmz.dk/westbrick-murders-ny-voldelig-krimi-fra-danske-shaun-rana
Thorbjørn Stegemejer Eriksen:
Facebook profile:
Shaun Aslam Rana:
Company:
Personal website:
—
Update (23-01-10): Now Shaun Rana plans on suing me, claiming that I’ve violated the contract. I have the contract right here, and I can’t really seem to put my finger on where exactly this violation would be. Hmm. How about he spent the money paying us for our hard work instead of spending it on expensive lawyers?
Der gik rygter om at Slotssøen var åben for glade skøjteløbere, så jeg besluttede mig for at se nærmere på herlighederne (kan man foretage sig noget sjovere på en søndag spørger jeg bare!). Skøjterne på ryggen og ud i kulden. Jeg tog vejen op forbi Koldinghus for at få mig et overblik over hele søen. Det viste sig at være den højre del ved biblioteket der var åben, og der var allerede en del folk på isen — store som små, kunstskøjter såvel som hockeyskøjter. Sneen dalede let ned fra den vinterlige himmel da jeg smækkede røven i sneen og baksede mine sorte kunstskøjter på fødderne. De er noget stramme i det, så jeg overvejer at gå et nr. op. Det tror jeg også mine hæle bliver glade for, men mere om det senere!
Fuld af forventning til isens beskaffenhed, hoppede jeg ud med skøjterne under fødderne. Den var god… Rigtig god faktisk. Isen på Slotssøen er klart bedre end den ved Legeparken eller Marienlund skoven, så jeg var en glad dreng Der var nogle ret gode løbere som jeg forsøgte at aflure nogle teknikker fra, bl.a. deres måde at løbe baglæns på. Der var en familiefar med kunstskøjter, som var utrolig god til netop dette, og jeg kunne ikke fjerne blikket fra hans skøjter, hver gang han skiftede til baglæns løb. Han kunne fornemme at jeg forsøgte at kopiere hans bevægelser, så efter noget tid kom han hen til mig og gav mig nogle uvurdérlige tips. Han hed Henrik, og jeg takkede ham mange gange for hjælpen. Kort efter tog jeg de første spæde skridt, der senere skulle vise sig at blive til et ganske hæderligt baglæns løb. Jeg kunne slet ikke stoppe igen! Jeg havde længe gået og skulet misundeligt til dem der mestrede denne elegante og graciøse måde at løbe på, og nu var jeg pludselig selv i stand til det… Det elegante og graciøse skal jeg dog arbejde lidt mere på, men grundteknikken er ved at være på plads!
2 ½ time blev det til på isen denne søndag… Det er lige før jeg har lyst til at finde min lommelygte og tage ned og skøjte nu her i aften, men det ville da være lidt for skørt, hva? Efter de glatte udskejelser, var mine hæle ømmere end de nogensinde har været. Som sagt er mine skøjter ikke just det perfekte match for mine fødder, men det tror jeg at jeg venter med at gøre noget ved til næste vinter. Det skal sgu nok gå (eller glide, hehe).
Destination: Unknown
