Øve-session med Molokoi

I går (onsdag) tog jeg med Adri til St. Pol for at høre ham øve med Molokoi. Jeg fyldte begge min 1 GB’s kort med videoer af deres øve-session. De er blevet ret gode :p

Bagefter stenede vi noget Halo 2 i en af vennernes lejlighed – og overførte videoerne til hans pc. Fik nogle øller og så tog Adri, Lali og jeg hjem til Lali’s lejlighed i Calella for at se en eller anden underlig serie, der mindede lidt om X-Files. Lali havde det rimelig skidt, så Adri og jeg smuttede i byen.


Først hen på Chaplins, hvor de mange bartendere havde et eller andet skuspil kørende i baren, med masker på. De stod og “kneppede” hinanden i alle mulige stillinger – ret skægt egentlig.
Dernæst tog vi på “The Golden Glove”, hvor musikken var lidt federe. Jeg havde ikke regnet med at høre Rammstein hernede, men det satte de pludselig på. Vi sov hjemme ved Lali. Jeg var pænt baldret efter de mange øl, så sov rimelig godt.

Aimar kom i dag – tog på “Blau y Grana” (en lille bar som støtter Barça!). Der så vi genudsendelsen af kampen mellem Barça og America som endte 4-4. Eloi og Marcel var der også…

Har stadig en susen for ørerne efter at have hørt Molokoi øve… jeg regner med det forsvinder gradvist – helst snarest.

I aften skulle der være meteor-regn ringede min far og fortalte mig i går. Der er desværre overskyet, så det må jeg nøjes med at forestille mig…

This entry was posted in Rejsedagbøger, Spanien. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *