Vurdering osv.

Okay, jeg må lige se at få skrevet nogle flere indlæg, så de gustne billeder af mit ben kommer hen på forrige side!! Jeg har jo heller ikke skrevet i noget tid efterhånden pga. den dumme infektion. Den drænede mig sgu’ godt nok for energi! MEN, nu har jeg det heldigvis bedre :)

Jeg har slet ikke nævnt hvordan det gik til vurderingen. Det er nu heller ikke fordi der er det vildt store at snakke om. Fik heldigvis mine 30 ECTS-point, og en udtalelse omkring min praktikrapport. Den nåede jeg dog ikke at få i hånden inden jeg tog afsted til Faaborg for at slappe lidt af.

Men først lige lidt kræs fra Designskolen Kolding. De har ENDELIG fået installeret de Cintiq-skærme jeg har snakket så meget om :D Og de stod endda inde i det rum, som jeg havde vurdering i, så jeg sad og legede lidt med en af dem, ind til IMS og PAB kom ind.

dk_cintiq_01.jpg
Det er virkelig et helt kanon redskab til kreative sjæle, og specielt folk der designer nye skrifttyper vil få megen glæde af en Cintiq-skærm. Jeg smækker en video op på YouTube, hvor jeg tegner og fortæller :)

What else… Hmm, jeg bestiller nok snart en MacBook Pro. Jeg kunne sgu’ godt tænke mig en med en 7200 rpm harddisk i, men så tager det omkring 4-6 uger før den kan sendes afsted. Hvis jeg bestiller standard-modellen, så tager det omkring 3 dage. Det er da ufatteligt at der skal lægges SÅ megen ekstra tid oveni, blot for en intallation af en lille harddisk. I don’t get it…

Større handler i den nærmere fremtid:

  • Køb af MacBook Pro 15″ (ender nok med at bestille den med 256 MB RAM, da jeg kommer til at lave en del video-redigering på dyret).
  • Salg af PC (med højttalere, skærm og hele svineriet!)
  • Køb af ny seng (den jeg har stående hjemme i Kolding er ikke meget værd efterhånden)
  • Evt. køb af Cinema Display (samt tastatur + mus)
  • Evt. køb af TV tuner til Mac eller et mini-TV af en slags

Jeg er ikke sikker på at turen går til Spanien for mit vedkommende i år… Jeg har på fornemmelsen at Ton & Soci har brug for en “pause” i år, nu hvor de har den nye forretning at se til osv. Jeg kunne sgu’ også godt tænke mig at komme nogle nye steder hen: England, Frankrig, Norge/Sverige eller noget i den stil. Det kunne være spaß at lokke nogen med på en random telttur et eller andet fedt sted :p

Nu har jeg kun ca. 2 uger tilbage på JP, og så er der dømt sommerferie!

This entry was posted in Dagligdagen. Bookmark the permalink.

4 Responses to Vurdering osv.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *