www.jokke-svin.dk

Time is my vessel. Ticking waves of seconds push me towards a future that can never be reached.

Click to enlarge!

Here’s the setup: Shaun (Zeashaun Aslam Rana) wanted an animation for a trailer he was putting together. He hired my “friend” Thorbjørn for the job, and Thorbjørn then hired me because he couldn’t do the job alone. Together, these two idiots tricked me into working for them for free. Because I was hired by Thorbjørn and not Shaun, I could only go after Thorbjørn in case something went wrong… and something DID go wrong!

I spent about a year calling and texting Thorbjørn, asking to get payed for my two months of hard work, but without any luck. All he kept saying was, that he would soon get the money from Shaun and so on and so forth. It was one of the most frustrating experiences I’ve ever had. In the end, Ivan at my office was generous enough to help me out, so he hired a lawyer on my behalf. Three months went by, and finally the case was settled.

They investigated the financial background of Thorbjørn, only to find out that he was absolutely broke and on the dole. In conclusion: no money for me. I’m almost certain that Shaun payed Thorbjørn unofficially, but I guess we’ll never know. I wont let Thorbjørn get away with this without proper punishment, so I’m gonna try my damnedest to have him registered in the Danish RKI register. That way, others can look him up and avoid making any kind of deal with him. He simply can’t be trusted at all!

Unfortunately I wasn’t the only one they tricked. Christian (who was hired by Thorbjørn just like me) also did a lot of hard work without ever getting payed. I think both Christian and I have learned our lesson.

Oh and just as a side note: DO NOT watch the movie Westbrick Murders. I haven’t seen it, but judging from the plot, it sounds like a really bad movie full of typical American clichés. No thanks! So don’t waste your precious time devouring this piece of ape shit produced by the so-called director Shaun Aslam Rana. He’s nothing but a Robert Rodriguez wannabe. There you have it!

I’m not the only one who’s commented the movie Westbrick Murders. Here’s a selection of some other peoples comments on the trailer, which has been mentioned on the site filmz.dk:

Source: http://filmz.dk/westbrick-murders-ny-voldelig-krimi-fra-danske-shaun-rana

Thorbjørn Stegemejer Eriksen:

Facebook profile:

topperlopper

Shaun Aslam Rana:

Company:

Revolver Films

Personal website:

shaunrana.dk

—

Update (23-01-10): Now Shaun Rana plans on suing me, claiming that I’ve violated the contract. I have the contract right here, and I can’t really seem to put my finger on where exactly this violation would be. Hmm. How about he spent the money paying us for our hard work instead of spending it on expensive lawyers?

Der gik rygter om at Slotssøen var åben for glade skøjteløbere, så jeg besluttede mig for at se nærmere på herlighederne (kan man foretage sig noget sjovere på en søndag spørger jeg bare!). Skøjterne på ryggen og ud i kulden. Jeg tog vejen op forbi Koldinghus for at få mig et overblik over hele søen. Det viste sig at være den højre del ved biblioteket der var åben, og der var allerede en del folk på isen — store som små, kunstskøjter såvel som hockeyskøjter. Sneen dalede let ned fra den vinterlige himmel da jeg smækkede røven i sneen og baksede mine sorte kunstskøjter på fødderne. De er noget stramme i det, så jeg overvejer at gå et nr. op. Det tror jeg også mine hæle bliver glade for, men mere om det senere!

Fuld af forventning til isens beskaffenhed, hoppede jeg ud med skøjterne under fødderne. Den var god… Rigtig god faktisk. Isen på Slotssøen er klart bedre end den ved Legeparken eller Marienlund skoven, så jeg var en glad dreng  Der var nogle ret gode løbere som jeg forsøgte at aflure nogle teknikker fra, bl.a. deres måde at løbe baglæns på. Der var en familiefar med kunstskøjter, som var utrolig god til netop dette, og jeg kunne ikke fjerne blikket fra hans skøjter, hver gang han skiftede til baglæns løb. Han kunne fornemme at jeg forsøgte at kopiere hans bevægelser, så efter noget tid kom han hen til mig og gav mig nogle uvurdérlige tips. Han hed Henrik, og jeg takkede ham mange gange for hjælpen. Kort efter tog jeg de første spæde skridt, der senere skulle vise sig at blive til et ganske hæderligt baglæns løb. Jeg kunne slet ikke stoppe igen! Jeg havde længe gået og skulet misundeligt til dem der mestrede denne elegante og graciøse måde at løbe på, og nu var jeg pludselig selv i stand til det… Det elegante og graciøse skal jeg dog arbejde lidt mere på, men grundteknikken er ved at være på plads!

2 ½ time blev det til på isen denne søndag… Det er lige før jeg har lyst til at finde min lommelygte og tage ned og skøjte nu her i aften, men det ville da være lidt for skørt, hva?  Efter de glatte udskejelser, var mine hæle ømmere end de nogensinde har været. Som sagt er mine skøjter ikke just det perfekte match for mine fødder, men det tror jeg at jeg venter med at gøre noget ved til næste vinter. Det skal sgu nok gå (eller glide, hehe).

Hvilken pragtfuld lørdag! Jeg mødtes med pigerne ved Legeparken kl. 12, hvor vi stod på skøjter i den bidende vinterluft (med lidt ekstra chill factor!). Der var lagt op til den helt store opvisning med piruetter, spring og andre godter fra vores repertoire som professionelle skøjteløbere… Det var sjovt at se tøserne på glat-is og der blev da også dokumenteret nogle fald (selv undertegnedes popo var nede og hilse på isen!). Fun and games. De begyndte at blive lidt nervøse da jeg fandt på at kombinere skøjteløbet med sneboldkamp. Jeg indrømmer gerne, at det måske var at gå lidt for hurtigt frem hehe. Det kan være de er med på den næste gang. Der er ikke noget bedre end “drive-by snowballing” med skøjter under fødderne hæ hæ hæ. Vi var også henne og snuse lidt til isforholdet på Marienlund søen. Der var banen meget større (eller i hver fald mere aflang) så her var mulighed for virkelig at bygge noget fart op. Desværre var isen ret nubret og ujævn som ved Legeparken, men det vænner man sig til. Det er dog bedst at stå på helt jævn is. Så kan man skøjte mere ubesværet og få endnu mere fart på. Men… det var bedre end ingenting.

Ved 14-tiden gik vi hjemad igen og aftalte at mødes ovre ved Line ved 15-tiden, for så at tage en tur i Slotssøbadet. Jeg snuppede nogle lasagne-rester derhjemme, smuttede i Føtex og købte 2 Coronaer, 2 Heineken, 1 Tequila og 2 citroner — nej, ikke til at medbringe Slotssøbadet! Til middagen hos Line selvfølgelig :p Jeg pakkede min Hummel sportstaske med badetøj og sprut og drog afsted. Havde min genbrugs-læderjakke fra Barcelona på for første gang her i Danmark. Den passer mig perfekt, så det var sgu et godt køb :) Anyhow, jeg kom over til Line, fik smidt sprutten på køl hvorefter vi allesammen tog i Slotssøbadet ovre på den anden side af vejen. Praktisk!

Lige som med skøjteløbet, var der her lagt op til de helt store udskejelser! Vi taler udspring fra 1 m vippen (no joke!). Det er en kanon følelse at springe på hovedet når man har fået god højde på springet… hvis man lander godt i vandet vel at mærke. Det blev til nogle lidt uheldige landinger for mit vedkommende som kunne mærkes på et ganske uheldigt sted, men det må man tage med når man vover sig ud i nogle lidt mere utraditionelle spring! Det gjaldt os allesammen.

Mona var igen uheldig med sin skulder. Da hun sprang på hovedet fra vippen og efterfølgende dukkede op fra bassinet, kunne vi se at den var gået af led. Jeg fik kaldt en livredder hen til os og Mona og Kamilla forlod selskabet for at tage til skadestuen. Øv. Det var ikke det sammen uden dem. Heldigvis var de hurtige til at behandle hende på skadestuen, så de kunne være med til middagen senere. I mellemtiden sad vi og svedte i damp-badet, boblede i jacuzzien og lavede sjov og ballade i det svømmebasin som man lige præcis ikke må lave sjov og ballade i, hvilket livredderen da også lige kom hen og pointerede for os! Det varme bassin fik også en tur. Det er og bliver en af mine favoritter :)

Jacuzzien var det sidste vi prøvede, inden vi konstaterede på vores rosinfingre, at det nok var bedst snart at hoppe under bruseren og sige farvel til Slotssøbadet for denne gang. Inden vi gik over til Line igen, fik jeg dog lige tilmeldt mig FitnessDK (deltidsabonnement som jeg fik sat i bero til februar). Det skal blive godt at træne med Anders igen. Så skal vi holde hinanden op på træningen! Jeg skal have de muskler tilbage, som jeg har mistet ved alt det stillesiddende arbejde!

Ved 18-tiden var vi allesammen samlede igen i Lines dejlige lejlighed. Hun havde fyret op for lækker fuldkornspasta-ret, som vi bogstaveligtalt kastede os frådende over. En dag med skøjteløb og Slotssøbad er sgu noget man kan bygge en god solid appetit op omkring! Den pastaret mættede dælme. Tak for mad siger jeg bare. Det skulle skylles ned med cider, øl og tequila som jeg flittigt serverede for selskabet. Der blev spillet Præsident & Røvhul til den helt store guldmedalje. Jeg sad åbenbart på den forheksede plads, for jeg tabte mistænkeligt mange gange. Vi byttede plads for at se om det skulle hjælpe på det, og sørme om det ikke var tilfældet. Nu var det Sandra der sad på den forheksede plads, og så var det pludselig hende der tabte det ene spil efter det andet. Jeg må indrømme, at det faktisk var lidt creepy! Hvem af Jer tøser havde forhekset den plads?! Hvem af Jer er heksen i selskabet?! ;)

Tequilaen fik varmet de frosne hofter op, og til tonerne af Jamiroquai, fik vi indviet dansegulvet — med alle de splinter der fulgte med! Der blev rystet røv og kastet med arme (Line, jeg er glad for at du ikke slår så hårdt!). Tiden gik alt for hurtigt, og pludselig var kl. 06:15 om morgenen… tid til at tage hjem. 06:30 landede jeg på min egen dejlige seng! Hvilken pragtfuld lørdag!