OH MY GOD, så er det i morgen der er verdenspremiere på Matrix Revolutions! Den ville jeg overdrevet gerne se, men jeg har desværre ikke penge nok… skal spare totalt meget i denne måned. Jeg håber snart på at tjene nogle penge på de designs jeg laver for cbox, så jeg også kan betale de penge jeg skylder min mor (1.200 kr).
I dag begyndte vi så på 3D-forløbet (som der selvfølgelig også vil komme billeder af her på siden).
Peter begyndte med en gennemgang af det foregående forløb, og havde stort set kun roser til os, for vores slid og slæb. Han tog gas på mig, da han under gennemgangen af mine kompositioner sagde, at der egentlig ikke var ret meget ved det jeg havde lavet –> ret dårlig joke synes jeg, men samtidig også lidt sjovt. Han sagde dog bagefter at han bare provokerede mig og at det var ret flot det jeg havde lavet. Kaldte mig et legebarn pga. de former jeg havde valgt… så jeg er rigtig glad!!
Det nye forløb er rigtig sjovt. Det er stort set som at være et lille barn igen, idet vi sidder og tegner kuber (“byggeklodser”), som vi så modificerer ved at fjerne noget fra den kube vi tenger og sætte det på et andet sted på kuben… det er skægt. Vi må ikke bruge lineal til dette, hvilket godt kan være lidt irriterende nogle gange, men samtidig gør det det mere udfordrende.
I morgen vil jeg begynde på at tegne en cylinder. Forløbet slutter fredag, så vi har heller ikke ret lang tid til dette, hvilket er MEGET ærgeligt efter min mening. Man går lidt glip af chancen for at fordybe sig i opgaverne…
Glæder mig total overdrevet mucho til Half-Life 2 kommer på gaden. Jeg vil spille det til mine hænder falder af håndleddene!!
What else? Was mehr? Hvad ellers skal jeg fortælle? Oh yeah, jeg ville lave det der “Polenta” til aftensmad i dag, men det mislykkedes totalt… det klistrede til panden og kunne ikke rigtig steges. Jeg skyder skylden på min pande, da jeg fulgte opskriften til punkt og prikke!! Min pande ser også fuldstændig skummel ud, efter man steger på den –> det er som om, den udskiller et eller andet, så jeg tror hellere jeg må anskaffe mig en ny hurtigt!
Nu er der ikke mere… Kære Gud, giv mig penge –> en lille million vil være tilstrækkeligt. Måske 2 hvis du er i godt humør… hehe.