Blåvand

Blåvand here I come” råbte jeg inde i bilen på vej til, ja, Blåvand. Og sikke en livlig by må jeg sige! Masser af godtfolk på gader og stræder. Man kunne næsten ikke komme frem.

Mormor, morfar og jeg var en tur deroppe for af besøge nogle af deres venner i deres sommerhus. Total nice sommerhus forresten: sauna, spa men dog ikke pool. Lækker hus i træ.

Vi blev budt på mad (OGSÅ I DEN GRAD!): Først kaffe og smørrebrød, så flæskesteg og til sidst lækker is med tilhørende kiks. Jeg var spændt til bristepunktet. De havde nogle mobiler jeg lige skulle se på, fordi de ikke selv helt kunne greje hvorledes de fungerede, så der sad jeg midt i maden og indstillede dato/tid etc. på begge deres mobiler *tsk* :)

Vi var også ude ved Blåvands fyr, hvor jeg fik taget nogle shots af selve fyret. Ville også gerne have haft udsigten helt deroppe fra, men man skulle fandme betale entre og det vil jeg nødigt (kald mig nærrig, men sådan forholder det sig!).

Der var også en gammel bunker fra krigen, der var omdannet til museum. Den tog jeg også billeder af, men var igen ikke inde i den pga. entre-priser. Jeg tror ellers den var fed indeni. Så lige lidt af dens indre, da jeg skulle på toilettet –> ægte ”Return to Castle Wolfenstein” stil *g*.

Så ringede min mor lige her og sagde noget med, at hun ville rejse med mig til Spanien og bo hos farmor Elvira. Det kunne være nice.

Jeg tager jo hjemad til Kolding i morgen (wee)… bliver der i et par dage, bare lige for at se til min bolig… om alt er vel (pleeease lad det hele stå urørt!).

This entry was posted in Fanø, Rejsedagbøger. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *