De sjoveste bølger jeg nogensinde har oplevet :D

I dag kørte vi allesammen til stranden. Der var kæmpestore bølger som Adri, Pol og jeg kastede os ind i på alle mulige skøre måder. Vi blev slynget rundt som om vi var lavet af spaghetti. Der var både sol med også overskyet til tider.

Det var Albertes 14-års fødselsdag i dag, så da vi kom hjem fra stranden kom han og han og Alex over sammen med nogle venner. Vi sad og så “Lord of the Rings – The Fellowship of the Ring” på computeren (på spansk!!!). Vi spillede også en masse “Dungeon Siege”.

Ton tog et billede af mig, Adrià, Pol, Alberte og Alex (jeg har forresten fået nogle af de billeder Ton tog dengang vi spiste sammen allesammen).

Efter at vennerne var taget hjem, så jeg “LotR” færdig med Adri og Pol. Så spillede vi “Dungeon Siege” til vi skulle spise. Vi fik lassagne med ris og ærter i.

Adri og Pol tager afsted i morgen kl. 08:55 og jeg har sagt til Pol, at når han vågner, skal han løbe ind og vække mig! (så jeg kan sige farvel…)

Så nu må jeg hellere gå i seng. Klokken er snart 00:00.

This entry was posted in Rejsedagbøger, Spanien. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *