Doven start?

Sidder og ser på vasketøjet der hænger på rad og række og flagrer i de vindstød der kommer med jævne mellemrum. Solen leger gemme bag skyerne, men kigger frem af og til med sit smilende ansigt (smilende, men flere tusinde grader varme ansigt, hehe).

Jeg sagde at jeg ville udnytte dagen så godt som muligt, men indtil videre har jeg kun præsteret at gøre knallerten ren :s Men den blev tilgengæld også renset for alt det sand jeg har kørt op i den…

Shit jeg må ha fået mange mails kom jeg lige i tanke om. Det meste er nok junk. Glæder mig specielt meget til at se om jeg har modtaget en mail fra en ganske speciel person :)

Når de gamle har sovet til middag, tager vi nok hen og bowler :p Det er sgu’ ved at være ret længe siden jeg sidst har bowlet! *argh* for dårligt. Jeg er bange for at jeg slet ikke kan huske hvordan dælen man gør. Det er vist noget med at man skal kaste en forholdsvis tung kugle ned af et glat-poleret gulv mod nogle kegler… Sådan ca. hehe.

I morgen tidlig rejser jeg hjem til Kolding igen (desværre!!). Jeg ville satme gerne ha’ set VM-finalen med morfar på søndag, men jeg skal til min grankusine Caroline’s barns navngivningfest. Han hedder Tjalfe og lader til at være en frisk lille fætter ud fra de billeder / videoklip jeg har set med ham. Det skal nok blive skægt at komme derover. De bor jo i Kbh, så jeg skal have bestilt en Orangebillet i morgen tidlig. Ellers kan det kommer til at knibe med at nå det i morgen. Skal med toget fra Kolding 12:30 og mødes så med mutter i Nyborg…

This entry was posted in Fanø, Rejsedagbøger. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *