Første elektroniske blog

Hey Dagbog. Det er faktisk første gang jeg skriver dagbog på computer.

Jeg sidder på mit gym. Og har lige haft naturfag (føj!) Jeg er stadig røv-dårlig til det…desværre. Der er jo skriftlig eksamen i naturfag på fredag, så i timen snakkede vi lidt om det og gik ud i grupper bag efter (jeg er sammen med Borch, Britt og Kanja).

Det var meningen at vi skulle have lavet nogle opgaver i de grupper, men vi sad bare og snakkede fordi Britt (som åbenbart vidste hvilke opgaver vi skulle lave) pludselig forsvandt. Det sagde de andre i hvert fald. Jeg tror bare det var fordi de ikke gad at lave noget, men det gad jeg jo heller ikke så jeg klagede ikke. Borch og jeg prøvede at overtale Kanja til at smide tøjet men det ville hun ikke…underligt nok! :-)

Jeg begyndte at tegne Niels Andersen’s “The Underlord’s Vile Tool of Eternal Tornment and Chaos” i min kalender (som efterhånden er fyldt med mere eller mindre fede tegninger).

Niels Andersen er vores onde naturfagslærer, og Per og jeg mistænker ham for at dække over en grum hemmelighed.
Vi tror at han tilbringer sine aftener med at fortære små børn og opfinde diverse skumle “magic spells” i samarbejde med Frank-enstein (kemilæren) i den enorme “dungeon” der helt sikkert er under gymnasiet. Vi er næsten helt sikre på at gymnasiets elevator fører hele vejen ned gennem de mange levels under jorden for til sidst at ende i “The Demons Lair” -ondskabens kerne hvorfra alle verdens synder strømmer og hvor Niels Andersen højst sansynligt er kommet til verden.
Men det er som sagt bare noget Per og jeg tror. Vi er ikke skøre!

I dag kommer der X-files i fjerneren. Jeg kunne bedre lide X-files i sine tidlige år, der var serien uhyggelig! Nu er der en eller anden tåbe der prøver at spille Mulder!

Jeg tænker forresten på at købe et digital kamera (Canon Digital IXUS 330). Jeg får jo SU nu, og har for tiden sparet pengene sammen så jeg nu har 4000 kr i banken!!! Jeg regner med at smide 5000 kr. ud på kameraet (dyrt? JA FOR HELVEDE!).
Så, nu kører jeg snart hjem…. SOLEN SKINNER OG DET ER SUPER-GODT VEJR!!!

Slut prut fin… Ej jeg tror jeg holder op med at skrive det fra nu af. Måske skulle jeg i stedet skrive:

Slesvig? Det tror jeg nok vi tør!

This entry was posted in Dagligdagen. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *