Familiemiddagen

Jeg overraskede mig selv og stod forholdsvis tidligt op. 09:30 mødtes jeg med Alex foran apoteket tæt ved min farmors hus. Jeg blev introduceret til hans ven (som jeg desværre ikke kan huske navnet på) og så tog vi ellers til stranden.

Vi slog os ned lige ud foran klipperne. Der er altid plads fordi turisterne er bange for det røde flag, som er hejst for at advare mod klipperne. Det er dog muligt at svømme der, så længe man har briller med og er opmærksom på, hvor man befinder sig i vandet. Har man styr på disse ting, så venter der en spændende verden under overfladen, med stimer af fisk og flotte klipper. Der er desværre ikke koraller, men det er alligevel sjovt at dykke der. Vi morede os i hvert fald gevaldigt.

Efter vores strandtur tog jeg hen til min farmor. Der lå en stor bunke træ i entréen som min Miquel og Júli havde savet fra T&S’s have, til brug i pejsen om vinteren. Elvira fortalte at de ville komme senere for at bære det hele ud i haven, så det kunne tørre i solen. Jeg besluttede mig for at gøre det for dem som en god overraskelse, og for at hjælpe lidt til. Elvira havde svært ved at sidde stille, da jeg kom slæbende med det ene læs træ efter det andet. Jeg forsøgte at forklare hende, at hun bare skulle overlade det til mig og at jeg rent faktisk nød at hjælpe til. Til sidst lykkedes det hende at sætte sig ned i lænestolen. Det var nogle store brændeknuder, og jeg fik en del mærker på armene af at bære dem. Glæden ved at hjælpe overstrålede dog det hårde slid.

Med sveden dryppende fra panden, gik jeg ind i køkkenet og skar nogle kølige stykker vandmelon af, som jeg få sekunder senere lystigt begravede mit hovede i. Jeg fik også et stykke af den kage, som Elvira havde bagt til familiemiddagen senere om aftenen. Jeg skyllede det hele ned med en Karlsquell.

Hjemme hos T&S faldt jeg om på sengen mega træt. Jeg sov i nogle timer, hvorefter jeg så småt begyndte at forberede middagen med de andre nedenunder. Vi blev omkring 15, så det var noget af en udfordring at organisere borde og stole, for ikke at tale om selve borddækningen. Det hele gik dog op i en højere enhed til sidst. Vi kunne dog ikke have klaret det, havde det ikke været for Ton’s sublime overblik og perfektionistiske borddækning. Jeg gik og jokede med, hvordan hun inddelte dækservietterne efter farve og mønster på de forskellige borde.

Selve middagen var, som altid, helt vildt hyggelig. Jeg nyder virkelig at samles med hele familien dernede, spise god mad og joke om ditten og datten. Jeg fik en t-shirt af Alex og Albert med deres band’s logo på (Skandal Band). Superfed. Vi gloede nogle sjove videoer på YouTube, bl.a. Boca Seca Man og Hijoputas som begge er nogle videoer vi altid går og joker med i det daglige (de er vist begge to fra et show der hedder La Hora Chanante). Det er fedt at kunne dele den slags humor på tværs af landegrænser.

Jeg rundede aftenen af med at drikke en øl på terrassen med Adri. Vi snakkede om hvor fedt det kunne være at dubbe Beverly Hills 90210 med stemmer på samme måde som i Retrospecter.

This entry was posted in Rejsedagbøger, Spanien. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *