Halme & til stranden med Steffie & René

Yehaa, har lige været ude og spille noget fodbold. Først lidt med mig selv, hvorefter morfar kom og stod lidt på mål. Så kom der nogle rollinger (Mads, Anders og senere en lille knøs der hed Rasmus). Det var sgu’ skægt at spille med dem. Jeg lærte dem Halme (Tak Klavs! Hehe) og Brasil da vi havde spillet Halme længe nok. Til sidst skød vi nogle indlæg og så blev de for trætte og tog hjem… det gjorde jeg så også.

I morgen skal vi et smut til Ribe og så syd for grænsen for at shoppe lidt. Vejret i morgen skulle gå lidt amok siger de i vejrudsigten. I dag var der bestemt ikke noget at klage over, det var satme godt nok varmt i dag. Vi var henne ved Alda (Steffi’s mormor). Wauw, Steffie er godt nok sød. Vi var lige et smut ved stranden… først ville de ikke under, men det kom de da (Steffie og hendes lillesøster… René tror jeg hun hed).

Man kan godt sige jeg er blevet brun… I dag da de gamle sov, lå jeg og tog sol lige i fjæset. Det er godt nok noget der giver kulør! –> men det trætter også lidt. Blev i hvert fald tung i hovedet af det.

De er jo ved at skifte alle vinduer ud i boligerne her hvor mormor og morfar bor, så her til morges var turen kommet til dem inde ved siden af. Det betød at vi blev vækket kl. 08:00 af en hamren mod beton-væggen og en saven og boren *argh*. Jeg tror heldigvis de nåede at gøre det færdigt i dag… ellers gør det ikke det helt store alligevel da vi skal ret tidligt op i morgen og til Ribe –> hvilket minder mig om at jeg skal i seng LIGE NU!

This entry was posted in Fanø, Rejsedagbøger. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *