iPod Nano, NASA og plakat

Fed dag. Jeg var forbi Visit Kolding, hvor jeg fik en sort iPod Nano (+ en InCase arm-holder) for det Go-Card jeg havde designet til dem. Det skulle meget gerne komme ud engang denne uge (højst sandsynlig på torsdag). Det venter jeg spændt på! I mellemtiden kan jeg nu løbetræne og høre god musik imens. Fedt :)

Derudover har jeg arbejdet noget mere på plakaten til Jens og Jonas’ film CONNECTED. Har siddet og lavet det sidste arbejde i Painter 11 med at optegne titlen på filmen, samt rette de mange strokes som illustrationen består af. Jeg har ikke skrevet så meget blog omkring det, hvilket er beklageligt, men jeg har bare haft så meget at se til lige for tiden.

Senere på dagen, tog Lyuba, Jonas og jeg til Århus Universitet for at se to foredrag Ved Dr. Ravi Margasahayam, Ingeniør, Kennedy Space Center, NASA, USA: “Why We Explore Space” og “Technical Benefits of Human Space Flight”. Det var meget inspirerende at høre ham tale om sit arbejde, og en stor oplevelse pludselig at få et ansigt på en af de mennesker der arbejder for NASA. Jeg sendte ham en mail bagefter, hvori jeg takkede for foredraget og lagde op til at jeg evt. måtte have nogle spørgsmål engang i fremtiden vedr. NASA eller space flight – for at skabe en kontakt. I toget på vej hjem fik Jonas og jeg brainstormet en hel del på nye idéer til sjove tutorials jeg kan lave. Jeg overvejer at kalde dem “Guides”, da der ikke er mange der kender ordet “tutorial”.

This entry was posted in Århus, Forhold, Grafisk Design, Venner. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *