I.Robot på spansk! Ændring i vejret…

Så har jeg lige set ”I.Robot” på spansk! Og jeg forstod næsten det hele. Jeg tager med min far på arbejde i morgen, så jeg skal stå op ved 04:00-tiden *suk*. Han kommer her kl. 05:00, og så står jeg udenfor, så han ikke ringer på og vækker de andre.

Uh filmen var god –> lækre effekter. Den er god at se, idet vi træder ind i en ny tidsalder, netop med mulighed for at skabe en kunstig intilligens, der er så god, at det sagtens kunne tænkes, at vi ville blive ”overhalet” rent intellektuelt. ”The Matrix” er dog stadig klart den bedste film at se, for at få et dystert blik ind i fremtiden…

Jeg var også lige lidt ved stranden i dag før biffen. Der var en ret kold vind, som om vejret er ved at skifte –> hvilket det jo også er… Well, så kan jeg jo glæde mig til næste sommer :D

Jeg kom til at tænke på noget vedrørende min billet fra Barcelona til Kastrup: Der var nogle ændringer i tiden, men på biletten står tiden for afgang, så jeg regner da med at de mener hvad de skriver!

NU vil jeg i seng, og se om jeg kan sove selvom jeg ikke er forfærdeligt træt.

This entry was posted in Rejsedagbøger, Spanien. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *