Jeg vil da gerne ind nu…

Hey dagbog! Det har været en fantastisk dag i dag. I aften var der den mest underlige atmosfære i lyset på himmelen. Jeg stod ude på terassen og så, at der på himmelen til venstre var store tunge tordenskyer, mens der til højre var det mest fantastiske orange/gule lysskær…det er ikke til at forklare farverne, så smukke var de. Jeg tror aldrig jeg har set et sådan lys før i mit liv. Jeg gik ned til stranden og stod dernede i et stykke tid og betragtede lyset og det blikstille vand. Luften var og er stadig meget varm.

Lige nu, mens jeg skriver dette, hører jeg soundtracks fra Lord of the Rings (Enya – May it Be). Det er musik som kan sætte ord på den stemning jeg oplevede for nogle timer siden…nu er mørket faldet på.

I morgen vil jeg cykle op i Svanninge Bakker hvis vejret er til det og tage billeder af den smukke natur (der er virkelig flot i Svanninge Bakker).

Jeg var jo oppe i Historie i går. Jeg mødte et par timer tidligere i håb om at jeg kunne komme ind hurtigt og det kom jeg så. Da Per (som skulle have været inde da jeg mødte op) ikke var tilstede spurgte Lars Nivaa (vores historielærer) om jeg ikke lige ville ind i stedet for ham. Til det svarede jeg: “Jeg vil da gerne ind nu… jeg kan lige så godt få det overstået. Jeg gider ikke sidde inde i det her vejr!“. Det synes både han og sensor var en frisk beslutning, så på den måde om jeg op ca. en time tidligere end planlagt og Per måtte vente (he he).

Jeg trak nr 9 som var om middelalderen. Jeg skulle kommentere nogle billeder og forklare om, hvordan landbruget var i middelalderen og bl.a. komme ind på godser, fæstebønder, domænejord etc. Jeg fik 8, hvilket jeg egentlig er godt tilfreds med idet det kunne være gået meget værre! Jeg synes dog selv at min præstation var til et 9-tal men det er der jo ikke noget at gøre ved…

Jeg så en engelsk dokumetar i fjerneren i går om hvor farligt det er at flyve. Jeg fortryder at jeg så dokumentaren, når nu jeg skal flyve til Spanien her til sommer, og endda mellemlande et eller andet ‘fucked up’ sted i Tyskland. Jeg håber sgu jeg overlever de mange flyveture! Jeg overvejer at tage mig sammen denne gang og lave en KOMPLET rejsedagbog i stedet for de halvfærdige jeg tidligere har lavet, og som du kan se på denne hjemmeside.

Jeg glæder mig enormt meget til at se familien dernede igen: min far Joan, farmor Elvira, min fars bror Miguel, Ton og Sosi og deres børn Adrian og Poll og alle de andre!!!

Min kusine Line er forresten blevet student i dag. Jeg hører at hun fik 10 i Engelsk (det er jeg glad for at høre). Jeg er jo selv en haj til Engelsk.

De genudsender jo X-files til min store glæde. Det er dog knap så glædeligt at afsnittende bliver sendt kl. lort om natten!!!
Nu vil jeg runde af for denne gang. Fik sgu egentlig skrevet en pæn klat hvis jeg selv skal sige det!

Jeg ville ønske at selvmordsbombningerne ville stoppe i Israel og resten af verden!

This entry was posted in Dagligdagen. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *