Lidt om arbejde samt indendørsfodbold

Hep! Det er godt nok en omfattende opgave vi er blevet kastet ud i mht. det visuelle identitets-forløb! Der er pænt mange ting vi skal tage i betragtning når vi analyserer den virksomhed vi arbejder med, men det er sindsygt lærerigt!

I går var vi ude for at snakke med dem. Deres virksomhed ligger nede på havnen (total fed location til en virksomhed efter min mening). Deres nuværende identitet står dog ikke så stærkt, så det ender nok med at vi også skal se på den, men først drejer det sig om en identitet til en ny virksomhed de vil starte op… så der er en del at tage fat i.

Udover alt det her, så ligger jeg også med en række “fritids-opgaver”. De er som følger:

    – Tage nogle billeder ved en reception for Vinod (den gamle skolekok)
    – Statisk eller animeret “signatur” for DR-UNG som de skal sætte efter deres udsendelser!
    – Noget tredje som ikke er helt sikkert bliver til noget, så det nævner jeg ikke lige endnu

Indendørsfodbold! Jeps, du hørte rigtigt. Klavs kom med to sedler i dag (en til mig og en til Anders). Dem har han fået af dem vi spiller fodbold med udenfor, men nu er det ved at blive vinter og de har derfor arrangeret at vi kan komme til at spille indendøre :) Superlækkert! Det koster 300 kr for hele sæson’en –> dem overførte jeg i dag. Nu mangler jeg blot nogle indendørssko med god stødabsorbering så jeg kan skåne mit knæ og min ankel… Jeg venter dog med at spille indtil jeg føler jeg kan være det bekendt over for min ankel, da jeg stadig kan mærke at den ikke er 100% ok.

This entry was posted in Dagligdagen. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *