Rødding: Photoshop (Dag 5)

Hep hey! I dag var det Le Grand Finale i Photoshop CS5, hvor vi tog hul på The House! Det var egentlig planen at vi allerede skulle være gået i gang med det projekt i onsdags, men ting tager sgu bare længere tid end man umiddelbart skulle tro. Vi nåede dog at få en del elementer på plads: himmelen bag huset, hegnet, nogle træer i baggrunden og diverse farvejusteringer + lidt tåge. Via The House introducerede jeg dem for brushes i Photoshop, som virkelig kan være effektive når de bruges på den rigtige måde. Jeg var imponeret over hvor godt de allesammen kunne følge med, selvom tempoet virkelig var højt! På samme måde som med Sky Pirates, så lægger jeg også de nogenlunde færdige udgaver af The House op på bloggen her, men det bliver nok først i næste uge. Patience my young Padawan! Næste uge kommer den så til at stå på Flash / After Effects, så jeg har lidt travlt med at få lavet et program for det! Jeg er blevet rimelig bidt af at undervise faktisk, så jeg håber muligheden byder sig igen en dag.

This entry was posted in Undervisning. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *