Scorede sidste, afgørende mål!

Så var der jo fodbold i dag kl. 17:00 men det var sgu’ kun Klavs og jeg der dukkede op til tiden. Der var heldigvis nogle andre der skulle spille, så vi hoppede lige med på deres hold.
De så ret hårde ud med spilletrøjer og det hele, men de var sådan middel-gode (selvfølgelig nogle enkelte der så var rimelig gode!).
Jeg scorede satme en 3-4 mål, lagde 2 ind over til hovedstød som gav mål, hamrede en ind på overlæggeren og fik ellers nogle store chancer. Scorede det sidste mål før vi stoppede og strak ud… eller, jeg ramte sådan set bolden rimelig yderligt såldes at den fik ekstremt meget skru på. Det betød at den smuttede ud af målmandens hænder og i mål *Gg*… Lidt kikset.
Mads kom efter noget tid og sluttede sig til det ene hold, og da vi var færdige kom Anders –> det var lidt komisk faktisk. Så da de andre var taget hjem, stod Anders, Klavs og jeg og øvede vi nogle indlæg og skud på mål… og nu er mine ben bare smadrede. Det var super-lækkert at komme hjem under den varme bruser og få varmet alle musklerne op…

I illustration i dag var vi nede på lystbådehavnen for at tegne. Det var satme dårligt tegnevejr. Hver eneste gang jeg synes jeg var godt i gang med et motiv, så kom der lige en byge :s *pis!*.
Jeg håber vejret bliver super i morgen til den opgave vi har fået af Ken: lav to gennemarbejdede tegninger af landskaber på A2 til mandag. A-fucking-2 format!! Det er bare GRANDE! Klavs sagde, at han havde noget stort papir han kunne folde som jeg måtte få. Vi mødes lige i morgen for at snakke om det og opgaven.

Hmm, det kan godt være at tager til Fanø i morgen for at tegne de to store tegninger derovre… Det passer også ret godt med at det er min mormors fødselsdag på søndag. I morgen skal jeg derfor lige et smut i boghandleren og finde en bog med Soduko til hende… det tror jeg vil blive et hit!

This entry was posted in Dagligdagen. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *