Sidste hånd på kulturplakaten

Okay okay, jeg var så ikke lige til træning alligevel :s Men i MORGEN vil jeg! Jeg sværger sgu’ på det… jeg gør det sgu’!

Det er eller ikke fordi jeg ikke rører mig. Her til aftes fik jeg da Anders og Klavs med på noget stille og roligt boldspil… lidt Halme i den dejlige aftenluft. Jeg blev på banen og spillede i en lille time efter de smuttede, så nu er jeg bare totaaal afslappet.

Tidligere i dag var jeg lige oppe ved Martin for at lægge en sidste hånd på plakaten og flyeren. Jeg ved godt jeg har sagt det med “den sidste hånd” før, men denne gang var det vitterligt de sidste rettelser der blev foretaget. Jeg tror det er sendt afsted til trykken nu, og så glæder jeg mig overjordisk meget til at få nogle plakater selv og lidt flyers.

SMS fra min fætter Mikkel: “Hey fætter. Vi kommer lige forbi dit hjem på fredag og ville høre om du mon gav en kop kaffe? :)”. Til det svarede jeg at jeg godt nok havde tænkt mig at tage til Faaborg i morgen (torsdag) men så sendte jeg endnu en besked hvori jeg skrev, at jeg godt ville udskyde det til fredag så de måske kunne nå at fange mig inden jeg rejste af… har endnu ikke hørt fra dem, men jeg håber de læser beskederne i morgen :)

Adjøøøs! Og må det gode sommervejr strømme mig i møde mange morgener fremover :D

This entry was posted in Dagligdagen. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *