Skolestart –> få en god plads!

Så begyndte det store cirkus sgu’ igen –> det er selvfølgelig skolestart på Designskolen jeg hentyder til :) Indledende tale af rektor Birthe Sandorf: en masse “vi skal producere gode og kunkurrence dygtige designere her på skolen” og “det funktionelle og æstetiske…” *argh*.

Ærlig talt, så er jeg riimelig træt af at høre ord som:

    – Æstetisk
    – Funktionelt
    – Danish Design

…og der er sikkert en masse andre ord som jeg ikke lige kan komme på. Fælles for dem er dog, at de bliver overbenyttet på Designskolen. “Alt med måde” –> det gælder også brugen af ord!

Dagen begyndte med træning, og hvordan jeg præsterede at stå op kl. 06:00 er mig stadig en gåde :o Klavs og jeg var næsten de eneste i fitness. Var lige ved at falde i søvn på ski-maskinen *gab* men jo længere træningen skred frem, jo friskere blev jeg. Det var en super-start på dagen. Direkte op på skolen bagefter kl. 08:00 for at gafle en god plads sammen med Mr. A. (hans idé) –> det er trods alt der man skal sidde resten af året!

På institutterne var der briefing om, hvordan året skulle forløbe og der er satme godt nok meget vi skal igennem. Dette år bliver super-hårdt men super-lærerigt.

Her er lige et udpluk af, hvad der kommer til at foregå:

    – Studietur (Kina el. Skt. Petersborg)
    – Bachelor-opgave *yikes*
    – Samarbejde med andre skoler

Så der er nok at tage fat på! *svede svede*

Lige en lidt dum ting: jeg spurgte IMS om jeg kunne ændre et tilvalg, som jeg åbnebart ikke havde tænkt nok over da jeg valgte det. Problemet var, at der i forvejen var en del der havde hoppet over på det andet tilvalg, så jeg er ikke sikker på, at det kan lade sig gøre…

Udover den ændring, så sendte jeg også en mail til LB om, at jeg gerne ville over på holdet til Skt. Petersborg i stedet for til Kina (af økonomiske årsager).

This entry was posted in Dagligdagen. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *