Det gik meget bedre i dag end i går, og jeg tror det hang meget sammen med, at det lykkedes mig at få printet min “slagplan”. I går havde jeg den liggende på computeren som et OmniOutline dokument, men da det program ikke var installeret på computeren, kunne jeg derfor ikke åbne filen. Det betød, at jeg mistede en del af overblikket, hvilket jeg heldigvis fik rettet op på i dag :) Jeg følte også, at jeg havde et meget bedre flow rent ordmæssigt. Jeg gik ikke i stå så mange gange, og holdt et ret godt tempo gennem de ca. 4 timers undervisningstid. Jeg jokede også lidt rundt med Liquify og fik folk til at grine, og det er sgu altid et boost for moralen når man kan få lidt latter på banen. Alt i alt en rigtig god oplevelse med de to første hold denne uge. Jeg er meget spændt på, hvordan de tager imod min “store” opgave med den fiktive plakat i næste uge. Jeg vil for sjov prøve at samle nogle af de endelige resultater og uploade dem her.
LIVE broadcast
-
RECENT POSTS
Random Posts
Shop
Featured Posts
Recent comment
Investigate
Meta
One Response to Anden undervisningsdag!