Helt klædt i hvidt, cyklede jeg ned til en å og gik rundt på de store mosbeklædte sten, der stak op af det rislende vand. Jeg har tidligere cyklet forbi åen, men uden af gå ned til den. Den ligger i bunden af en lille dal omkranset af mægtige træer, hvoraf nogle af dem ligger som slagne kæmper hen over vandet. Trætoppene former lysindfaldet på skovbunden – det ser eventyrligt ud. Når bladene for alvor begynder at komme, bliver dalen lukket helt af for omverdenen, og da vil jeg atter besøge den…
Sidste gang da jeg kørte forbi åen, var der en pige med sin hest dernede. Hun sad på en stor sten, imens hesten drak af det kølige vand. Tiden stod helt stille, og det samme gjorde jeg. Jeg havde lyst til at gå ned til dem, men valgte at respektere deres “øjeblik” – lige som jeg selv gerne vil have et sådan sted for mig selv, uden udefrakommende forstyrrelser…
Det var netop pga. den situaiton, at jeg i dag havde lyst til at opsøge stedet igen, for denne gang at gå derned.
Jeg elsker kædereaktioner ;)
En mindre bæk, der løber i nærheden af et stort og flot gods.
I morgen skal der shoppes! Jeg skal have et par InLiners og lidt beskyttelse til albuer+knæ (og måske nogle nye bukser). De gange jeg har været ude at løbe, har jeg set et utal af folk på InLiners, så jeg er blevet mere og mere hooked på at prøve det selv. Sidst jeg prøvede var på Faaborg Gymnasium i en idræts-time. Det var kanon sjovt at bevæge sig frem på den måde, så det skal jeg klart prøve igen. Regner med at købe dem i morgen, da jeg har aftenvagt :)
Tillykke Line
