Design:Startup (Endelige præsentation!)

Lidt over 09:00 i dag, præsenterede Anders og jeg vores virksomhedsidé for panelet der bestod af:

Torben Krogh
Kim Aagaard Holm –> designastronaut.dk
Michael Tipsmark

Det lykkedes os næsten at holde os inden for de 15 min. Vi landede på 16 min. men det kommer jeg ikke til at ligge søvnløs over i nat, hehe.

Jeg var slet ikke nervøs, hvilket i høj grad hænger sammen med at vi øvede det igennem så mange gange i går. Vi komplimenterede hinanden skide godt under præsentationen, hvilket de andre også påpegede. Jeg følte at der var en god vekslen mellem hvem af os der havde ordet, hvilket også klart er at foretrække – specielt for tilskueren. Det giver lige lidt mere dynamik til en præsentation, når der også er ping-pong mellem dem der står og præsenterer.

Vi fik rigtig god kritik efterfølgende. Nogle af de ting de fremhævede var bl.a. at vi skulle have fortalt mere om os selv i begyndelsen – eller i hvert fald have gået mere i dybden med de eksempler på visuelle identiteter som vi viste. Derudover nævnte de også, at det kunne være godt med mere overblik i præsentationen. Vi kunne evt. printe vores slides, som tilskuerene så kunne sidde med under præsentationen. Det er i hvert fald vigtigt at man fortæller klart og tydeligt hvem man er (evt. lader det fremgå på alle slides) således at tilskueren ikke kan komme ud for at glemme ens navn, og derved føle sig uhøflig når der efter præsentationen skal stilles spørgsmål, og vedkommende så ikke kan huske ens navn, hehe.

De var også inde på, at det kunne være en god idé for os at visualisere grundmodulet for vores arbejdsproces, for at gøre det helt tydeligt over for dem vi præsenterer for, hvordan vores proces er.

Kim mente at vi bare skulle tage springet og gribe fat i de store kunder – På den måde man virkelig kan gøre sig de store erfaringer.

Lena’s præsentation var også ret cool. Hun viste et “time lapse” af en arbejdsproces, hvor man virkelig kunne se at der blev knoklet. Det er en underholdende idé, som jeg godt kunne forestille mig at bruge engang – måske i forbindelse med noget “teaser”-materiale til YouTube… Det er virkelig også noget der kan puste ekstra liv i en fremlæggelse.

Generelt lå alle vores præsentationer på et højt niveau sagde Kim.

gruppen-sh.jpg

Jeg fik lokket dem med til et lille gruppefoto sidst på dagen :) Desværre var vi ikke fuldtallige, men vi er da flotte alligevel :p

Efterfølgende smuttede vi over på Café Nikolai og hyggede over en kop varm kakao. Vi fik sagt farvel til Lena, som desværre ikke kunne være med til evalueringen på torsdag.

This entry was posted in Afgang 08. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *