Lidt morgenmad i farmors have inden dagens eventyr. Jeg ved ikke hvad de snakkede om da jeg tog fotoet, men det har nok været noget plante-relateret.
Varmen fra min solbrændthed gjorde sig bemærket. Det føltes som om jeg havde pryglet mig selv med ståltråd på ryggen og brystet, og det var en kamp at komme i tøjet. Min røde og irriterede hud medvirkede også til, at de 27 grader som termometeret viste, nærmere føltes som 32… Det gjorde ikke turen i min fars bil mere behagelig for at sige det mildt. Aldrig har jeg haft det så varmt! Vi var på vej hen til hans arbejdsplads for at skrive nogle papirer under.
Da vi ankom, blev jeg introduceret for mange af hans kollegaer. Nogle af dem havde jeg hilst på tidligere år, men mange af dem var nye ansigter. Der var specielt én der brændte sig ind i min hukommelse (jeg som ellers har svært ved at huske ansigter/navne). Han var russer og havde guldtænder — som taget ud fra spillet Grand Theft Auto! Hvilken herlig original.
På vej tilbage til Malgrat stoppede vi ved en bilvask. Jeg valgte at blive siddende i bilen i håb om, at skyggen fra bilvasken, kombineret med vandet, kunne køle bilen lidt ned. Jeg tog fejl. Jeg elsker normalt at sidde inde i en bil imens de store børster tromler frem og tilbage over bilen. Med lidt fantasi og lukkede øjne, føles det som om man befinder sig i et voldsomt uvejr. En helt surrealistisk fornemmelse. Måske dagdrømmer jeg for meget… Men denne gang var varmen så uudholdelig, at jeg havde svært ved at dagdrømme. Jeg tænkte kun på, hvornår vasken var ovre, så jeg kunne flå døren op og komme ud i den (trods alt) friskere luft.
Hjemme hos farmor, stod den på Jurassic Park… og nej jeg taler ikke om filmen, men derimod den ægte vare! Ude i haven fandt jeg et hvepse-agtigt insekt på størrelse med en 5-krone! Jeg kaldte straks på min far, som reagerede lige så overrasket som jeg. Aldrig havde vi set så stort et insekt, og vi blev hurtigt enige om, at det umuligt kunne være fra denne verden. Jeg hev straks kameraet frem og skød det fra mange forskellige vinkler.
Her ligger dyret på ryggen. Voldsomt stort!
Vi besluttede os for at tage et spil billard på Don Quijote, så vi gjorde os klar. Vi lånte begge noget af min onkel Miquel’s aftershave, og så var vi ude af døren. Der var desværre optaget på Don Quijote, så vi gik ud mod hvad jeg ynder at kalde for “turist-boulevarden”, hvor vi fandt en masse billiardborde. Vi slog os løs med hele 3 spil, og sigtede så efter La Sal — en chiringuito nede ved stranden ud for de engelske pub. La Sal er et af mine yndlingssteder i Malgrat. Hvis man vil feste ved stranden, så er det bare stedet at være. Det er i bund og grund én stor terrasse der ligger lige ud til sandet og vandet og de spiller god musik (det meste af tiden) — lounge , chill out, pop og alt i den dur.
Da vi ankom, var der til vores store overraskelse opstillet 3 superfede motocykler på terrassen mellem siddepladserne. Vi stod et øjeblik og beundrede maskinerne og undrede os over mærket (som jeg selvfølgelig ikke kan huskenavnet på nu). Vi havde aldrig hørt om det før, men det blev motorcyklerne ikke mindre fede af! Vi drak den ene Voll Damm efter den anden (7,2%) og nød chill out musikken som en DJ stod for. Månens mørke orange farve understregede den gode stemning og vi blev mere og mere fulde. I et tilstødende lokale til terrassen, fandt vi endnu et billiard-bord. Vi kunne selvfølgelig ikke styre os, så vi spillede 3-4 spil — også mod nogle andre. Vi morede os gevaldigt og endte med at blive helt til lukketid kl. 4 om natten.
Hjemme i haven sad vi og snakkede om forelskelse, og om ikke at være forelsket. På trods af vores fuldskab, lykkedes det os at have en alvorlig snak. Jeg var ude og “tale i den store telefon”, og havde det meget bedre efterfølgende — så godt, at jeg rent faktisk kunne cykle hjem til T&S hvor jeg faldt om på sengen.
Tillykke Line
