Sidder her i sengen og skriver efter en dag med besøg hos en ven fra gym, hvor vi stenede noget Risk (tabte vold-meget må jeg blankt erkende!). Det var meget fedt –> vi forsøgte at skabe trådløs forbindelse til hans PC og det virkede uden bøvl! Så nu ved jeg, at det kan lade sig gøre :)
På vej hjem derfra mødte jeg endnu en jeg kendte, og vi aftale at lave noget en dag mens jeg var her. Måske ro til Bjørnø, som jeg plejede at gøre hver sommer her i Faaborg.
I går var jeg også lige inde på bib med min mor, for at checke noget på nettet. På vej hjem derfra, stødte jeg på Permand og vi tog ud til Rasmus og Holmstrøm i et sommerhus ude ved siden af, hvor jeg bor. Det var for fedt at se dem igen. Rasmus havde sgu’ været 1/2 år i Carribien! Dét er fandme noget der er lækkert! Anyway, vi fik lækker mad og spillede noget Risk, sammen med nogle der hed Mads og Daniel.
Her til aftes hjalp jeg x med at sætte en loftstrappe i. Det tog pænt lang tid, men det er satme’ også smart :D Lånte hans cykel for i morgen tager mor og jeg til Avernakø og Lyø på en cykeltur der… skal huske mit kamera!
Nu vil jeg lige skrive godnat til nogle kammerater (SMS) –> sov gooooooodt!