Kold strand! Opgave afsendt! CD+plakat marked!

Stod op kl. 06:15 (jeg FATTER ikke hvordan jeg kunne få mig selv til det!) men det lykkedes mig altså… Det var min plan at tage tidligt til stranden, hvilket jeg også gjorde, men jeg skal da lige love for at det var koldt dernede. Himlen var spækket med skyer og det blæste, så jeg lå og rystede på mit håndklæde. Det var dog alligevel smukt dernede.


Tog nogle vidunderlige billeder af skyerne og nogle enkelte fiskere.

Da solen ikke rigtigt ville bryde igennem, besluttede jeg mig for at cykle tilbage til Ton & Soçi for at hente en trøje – da var klokken ca. 9 og de andre var lige stået op (de skulle nemlig ikke på marked i dag).

Jeg lånte computeren for at sende den satans afløsningsopgave til Asta. Så er den skid ude af verden! Så må jeg se hvad de siger til det lort jeg har skrevet…

Da det var sendt, tog jeg atter cyklen ned til stranden. Sad på La Sal og fik en Cola og ringede så til min far og aftalte at mødes hos Elvira senere for at cykle en tur. Jeg drak ud og gik så en tur langs butik-siden af stranden. Jeg faldt over nogle lækre shorts i 100% bomuld – købte et sort og et hvidt par (fik dem begge for 20 Euro).

Tilbage til Elvira. Handlede to Granini for hende (Naranja + Melocotón). Det er kun Elvira og Ton der drikker appelsin-juice fortalte Elvira (og mig).


Så kom far og vi cyklede til Palafolls. Den restaurant vi ville spise på var desværre fyldt til bristepunktet, så vi cyklede videre – hen til et sted tæt på Marineland *yay*. Dyr, men god mad og sjove stikkontakter på toilettet, hehe.


Stikkontakter udformet som skruer på en vandhane… (vandhanerne var dog ikke udformet som stikkontakter).


Indgangen til restauranten.


På vej hjem fra Palafolls. Her står min far og jeg, hvor floden fra Blanes munder ud i havet…

Vi tog hen for at se et marked med brugte CD’er, vinylplader, DVD’er, plakater etc. Specielt plakaterne fangede mig interesse da jeg bladrede de kæmpe sider og pludselig blev mødt af vidunderlige Amelíe :D


Jeg købte den dog ikke da jeg ikke har plads på mine vægge, men super-fed plakat og film!


Far købte albummet harvest Moon med Neil Young til mig, da han blev til harm over at jeg ikke lige kunne nikke genkendende til hvem det var. Hey, jeg er ikke just den store musik-kender *g*. Han er også lidt ude af mine generation. Den sidste ægte hippie på jorden :p

Her til aften var jeg med far henne i det lille mini-tivoli. Vi tog to omgange i skyde-teltet og valgte to laser-pegepenne som gaver.

Kan ikke huske præcis hvornår i dag, men på vej til Palafolls mødte jeg Julí i bil, som sagde at der i en anden by var “Els Gigants” senere på ugen – spurgte om jeg ville med ham, Alex og Alberte. Det tror jeg sgu’ gerne æ will :)

Elvira bagte en kage til mig i dag (for St. Joaquim, som vist nok var for nogle uger siden). Hendes kager mætter SYGT meget, men smager tilgengæld også SYGT godt – kombineret med en lille Moscatell (desert-vin lavet på Moscatell-druen).

Sagde farvel til Aisha, Montse og hende mand da jeg cyklede hjem fra Elvira med 117 forskellige poser i min venstre hånd.

I morgen tager jeg nok til stranden om morgenen. Har overført Neil Young til min iPod, så jeg er sikret god musik når jeg ligger i solen (forhåbentlig er der sol, ellers så går jeg bare en tur rundt i byen og fotograferer).

Nå ja, fik endelig sendt brevet til mormor og morfar!

1. note til selv: Download sange med The Dubliners!
2. note til selv: Tag kun tidligt til stranden om morgenen, hvis der ikke er mange skyer på himlen!

This entry was posted in Rejsedagbøger, Spanien. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *