Oh my God en dag! Det var planen at jeg skulle lave mit scroll med de romerske kapitaler færdig, men så var jeg lige oppe og spille noget bordfodbold og lagde mine ting ved siden af printeren ved selve bordet.
Pludselig var mine romerske kapitaler væk, som jeg havde brugt 100 år på at printe ud dagen før!! Jeg rendte rundt og ledte efter dem i meget lang tid og var faktisk på grænsen til at græde… jeg havde gjort mig så umage med at skære dem til etc.
Til sidst gav jeg op og indså, at hvis jeg skulle have det klar til vurderingen, så måtte jeg lave nogle nye, hvilket jeg så gjorde.
Kørte ned til Papirlageret for at købe en hobbyknivog en metallineal. Studiekortet havde jeg kommet i min skjortelomme og det blæste meget i dag. Da jeg kom til Papirlageret sagde jeg, at jeg skulle have rabat, da jeg gik på skolen. Hun ville se mit studiekort og jeg sagde: “naturligvis” og rakte ned i min skjortelommme, blot for at konstatere, at kortet var væk. Nu kunne det sgu’ da ikke blive meget værre. Mine romerske kapitaler var væk og det samme var mit studiekort… Hun var dog venlig nok til at give rabat alligevel, men jeg var godt nok på nulpunktet der, og var lige ved at gå hjem og lægge mig, så der ikke var mere der kunne gå skævt.
Men jeg tog op på skolen igen og formåede at skære 7 nye A3 ark, som jeg derefter printede kapitalerne på IGEN! Skar dem til og satte dem sammen med spray mount (som jeg havde købt nede i Arkitegn tidligere) og limede hele strimmelen på et helt stykke papir…
Det tog nogle hjerneceller, men resultatet var jeg mere end tilfreds med!
Så tog jeg ned i værksteddet og skar min rundstok til, så jeg forhåbentlig i morgen kan lime dem på strimmelen. De skal dog først have noget transparent træbehandling med kastanjebrun, så de får det der patinerede look. På den måde falder de mere i ét med selve strimmelen. Lige nu er det sådan noget IKEA træ *LOL*.
Well, mit studiekort var stadig væk, men så da jeg stod og skulle have nogle ting ind i mit skab, kiggede jeg tilfældigvis ned for mine fødder, og dér, lige dér, lå mit studiekort og smilede op til mig :D Og fra dét punkt af, var min dag god… Denne episode betød dog, at jeg ikke fik nået noget på mit projekt, hvilket jeg godt kunne blive lidt harm over, men hvad er der at gøre?
NU vil jeg tage hjem… og slappe den… håbe der er noget EM.