Sviptur til Fanø

Så kom jeg pludselig til Fanø, hvor der i denne tid spilles Fanø Cup. Denne er den 27 af slagsen, men det er første gang jeg ser det. Der er total fed stemning, og i aften går det endnu mere løs med diskotek og øl-drikkeri i det store 5-mastede telt de har slået op.

Dem jeg har set spille ind til videre, ser faktisk ret gode ud. De er generelt ret store og bøffede – den slags man (jeg) nødigt vil takles af, hehe.

I morgen skal jeg klippes! Jeg ved dog endnu ikke hvordan jeg vil have det, så jeg har tænkt mig at lade frisøren kommed med et bud på, hvad der kunne klæde mig. Jeg har aldrig rigtigt haft en fancy frisure, så måske ændrer det sig nu. Jeg kan godt lide den der lidt “kaotiske” stil, hvor håret bare sidder på kryds og tværs, men jeg er ikke så vild med det svenskerhår jeg har i nakken lige nu, så det skal i hvert fald væk!

Jeg har mine inliners med, så jeg var lige en tur nede omkring havnen. Jeg er blevet bedre til at komme over kanter med dem… jeg falder ikke længere i hvert fald :p Jeg skal klart rulle noget mere herovre. Stierne er gode.

mormor_maja_01.jpg

Ellers var min kusine Maja med kæresten Frei herovre. De har været ret heldige med vejret i deres ferie, og mon ikke det fortsættet med det strålende vejr? Det tror jeg sgu’.

Og mht. min egen ferie, så ændrede mine planer sig lidt for nogle dage siden. Chattede med min fætter, og han fik mig overtalt til at tage ned til Spanien i år alligevel. Jeg bestilte billetten over nettet, og så går turen ellers derned d. 20 august til d. 31 august. Jeg tror det er fint nok at tage væk til et helt andet land… Også mht. at få fornyet energi til skolen bagefter. Jeg glæder mig sgu’ til at se min fars nye lastbil (en stor Volvo). Og så har Ton & Soçi også fået lokale til deres forretning. Måske får jeg et lille job med at designe deres identitet? Jeg har det på fornemmelsen, for de nævnte det i hvert fald sidste sommer.

This entry was posted in Dagligdagen, Fanø, Rejsedagbøger. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *