Vinter digt materiale

Her følger lige en blandet pose ord og vendinger, som jeg skrev ned på min mobiltelefon på vej hjem fra Svendborg. Vi kørte gennem det mest fantastiske og solbestrålede snelandskab, og tankerne væltede frem i mit hovede…

Et eventyrligt lanskab med frostsprængt flormelis henover træer og buske / marker.

Træer står fastfrosne / står som kiler i den frosne jord (ispinde), indhyllede i et knivskarpt tæppe af frostsprængt sne. Iført / iklædt det fineste og sprødeste vinter-puds. Organiske is-statuetter. Kolde og stillestående under vinterhimlens hvælving.

Lyset fanges i millioner af funklende krystaller. Knivskarpe kontraster definerer landskabet. Sort på hvidt. Hvidt på sort. Surrealistisk. Farverne er lagt på køl — gemt væk til forårets komme. Alting har en underflade, og denne årstids overflade sætter fantasien i gang. Sorte og krogede grene rækker ud i den kolde luft. De kolde krystaller har erstattet bladene, og fanger nu solen på en ny og x måde. Lad det vare ved tænker jeg, og lad det snart ende. Alting knitrer og skærer tænder. Mit udsyn reduceres. Mit indblik ekspanderes. Koldbranden i mit hjerte kan kun slukkes med varme.

Cykeltur: iskrystaller rammer ansigtet som tusindvis af nåle, og splintres til dråber på et splitsekund.

Funkler krystalklart mod vinterhimlens hvælving.