Brasilien mødte Frankrig i dag, hvorefter man roligt kunne konstatere at Brasilien ikke kunne finde deres spil. De tabte også til Frankring (0-1). En spiller man skal holde øje med i fremtiden: Ribery
Var igen med knallerten ude på vejen – denne gang mere inde i selve byen. Folk er godt nok meget mere opmærksom på en knallert end en cykel har jeg lagt mærke til…
Jeg tror ikke lige just jeg ser specielt cool ud når jeg sådan kommer kørende med en overdimensioneret cykelhjelm på hovedet, men det er sgu’ bedre end at flække skalden hvis man skulle være så klodset at falde af!
Jeg har på fornemmeren at min solbrændthed er ved at tage af, men det er svært at sige. Det er værst om natten når jeg ligger på siden og gnubber mine røde skuldre mod lagnet *ouch*.
Viste billeder / video fra Skt. Petersborg turen til de gamle, som begge synes at det så slidt og vådt og trist ud… Stort set som jeg også opfattede det – selvfølgelig ikke ALT, men det var ikke nogle specielt varme bybilleder jeg har fanget med mit Olympus (R.I.P.).
Der var lige tid til at spille lidt bold efter kampen mellem Italien – England (tror jeg det var), så jeg daffede ud på banen igen. Det var en dejlig sommeraften, med solen hængende dovent i horisonten og de mange fluer på jagt efter sved. Jeg øvede nogle skud på mål og driblede lidt frem og tilbage. Ærgeligt at der ikke var andre på banen. Gad sgu’ godt spille lidt Brazil eller Halme, hehe.
Lige som i går, var jeg nede på Havnekiosken med morfar. Fik gjort kål på to hotdogs :p og så sad vi ellers og så på turister der kom ind med færgen. Morfar nævnte noget med en Havsafari vi kunne tage med. Det er vist en kutter der sejler folk rundt om øen for at se på sæler osv. Det kunne sgu’ være ret sjovt. Den tager vi nok med engang i næste uge. Jeg håber også det kan blive til lidt bowling.
Well, nu vil jeg se om jeg kan sove med mine brændte skuldre og ryg :s