Pol vækkede mig og vi spiste morgenmad sammen. Derefter tog vi til stranden (Ton, Sosi, Adrià, Pol og jeg). Efter det, tog vi på en buffet-restaurant som hed “Bon Repos”. Det var et skønt sted. Jeg tog en masse at spise. Så tog vi hjem igen. Nogle af Adrià’s venner kom på besøg, og så sad vi og så sjove flash tegnefilm på nettet (de har fast ADSL forbindelse!!!).Jeg havde en masse gode links jeg ville vise dem, bl.a. joecartoon.com og campchaos.com og krank.dk.
Senere da vennerne var gået, skulle Ton og Sosi og Adrià på besøg hos nogle venner, så jeg skulle lige se efter Pol i den time det tog. Vi spillede Nintendo 64 og ville også gerne have spillet på Adrià’s computer, men den var password-beskyttet.
Da Ton, Sosi og Adrià kom hjem, fik vi vandmelon (Sandía) og Pepsi light, og så gik vi i seng.
Jeg skal lige over til Elvira i morgen og hente et af Ton og Sosi’s håndklæder som jeg hængte til tørre derovre. Jeg skal også have sendt brevene til mormor og morfar og mor…