Kanon fed dag i dag ude på banen med gutterne. Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt jeg havde energi til at spille i dag (har følt mig lidt sløv på det seneste) men jeg tog afsted efter at have vurderet mit energiniveau :p
Banen var nyslået men rimelig hård, fordi det ikke har regnet så meget – det er lidt hårdt for benene men vi kørte hårdt på som sædvanelig!
Det er ret sjovt, jeg bliver kaldt for “Blade Runner” fordi jeg altid løber så meget. Jeg elsker at ligge og presse angrebet og stjæle bolden fra dem. Det er nok den rolle jeg har mest når vi spiller.
Jeg kom til en del chancer, men jeg scorede kun ét mål i dag – det var tilgengæld helt suverænt! Hamrede til bolden og knaldede den op i højre hjørne af målet. Pisse fed fornemmelse! Normalt har jeg det med at overplacere, men ved dette skud fik jeg lagt mig tilstrækkeligt hen over bolden, så den holdt sig nede. KABOOM! sagde det :p
Efter “rigtig” fodbold, tog Anders og jeg ned på Den Engelske med Jens og Jonas for at glo noget Champions League (FCK-BEN). Der var Quiz Night, så de havde ikke projekteret kampen op på projektor… Fik en Guinness og så tog vi hjem.
I morgen tager Anders og jeg til Faaborg og chiller. Lige hvad jeg har brug for :)