Dette har nok været den hårdeste dag indtil videre i min tid på Designskolen Kolding!
Der har KONSTANT været noget at tage stilling til. Lad mig nævne de emner dagen har været præget af:
- 1) Gruppearbejde
2) Studietur
3) Bachelor-opgave vs. afgangsmateriale
4) Praktik / studieophold
Og lad mig så tage fat i punkt 1) Gruppearbejde. Dette er vores nuværende projekt (“Factory”) som strækker sig over de næste 3 uger, hvor vi konsekvent bliver udsat for små-opgaver / deadlines for at blive pressede. Det er i hvert fald min teori at vores to lærere forsøger at få os ud i nogle situationer med maximal arbejdsbyrde, for som de selv siger: “That’s how it is in the real world! You better get used to it folks!“. Hyggelige sager, hehe.
2) Der var møde sidst på dagen om studieturen til Skt. Petersborg – et møde jeg slet slet ikke var gearet til på daværende tidspunkt. For det første kom jeg først i seng kl. fucking 02:00 i går nat, da jeg sad og arbejdede på logoet til vores gruppe som du kan se her (ret steneren):
Det er en såkaldt “Dung Beetle” – en bille der ruller lort sammen for at lægge sine æg i selve lorten, hehe. Jeg synes det var passende at have den som logo, da man netop samler en masse “good shit” sammen når man skal lave sit portfolio. Det kan derfor være vores tag-line. Altså: “Portfolio – The Good Shit!”. Well, det var altså det jeg sad og lavede til kl. 02:00 i går nat, og som betød at jeg VIRKELIG var smadret i dag – en omvandrende zombie om man vil. Det er noget af det værste jeg ved fordi jeg har på fornemmelsen at det smitter folk omkring en, specielt i gruppearbejde. Jeg forsøgte derfor mange gange at virke som om jeg havde mere energi end jeg egentlig havde. Note til selv: Dum idé!
Anyway, i dag / morgen skal jeg undersøge den layoutmæssige del af porteføljer (portfolios). Efter som jeg faldt om på sengen i det øjeblik jeg kom hjem, har jeg endnu ikke researchet på det endnu. Måske kan jeg lige nå lidt nu, men jeg SKAL i seng inden kl. 00:00!! Det kan der ikke herske nogen som helst tvivl om (selvom jeg fik sovet fra ca. 16:00-20:00 da jeg kom hjem!).
3) Poul-Allan (vores vejleder på Grafisk) kom og spurgte Anders og jeg, om vi ville stå for at lave afgangsmaterialet til afgang 06! Det er en kæmpe opgave, så den vil blive en del af bachelor-opgaven. Lige nu tænker vi over om vi vil sige ja til tilbuddet. Jeg er sgu’ stolt over at han mente vi kunne klare opgaven, men igen: det skal lige tænkes igennem. Anders snakkede med Poul-Allan imens jeg var til mødet omkring studieturen så jeg har ikke alle informationerne i hovedet endnu. I morgen bliver jeg sat ind i hvad de snakkede om. Det jeg savner mest er et overblik over situationen.
4) Og sideløbende med alt det ovenstående ligger hele kapitlet omkring praktik / studieophold som jeg også skal tage stilling til *argh* Det er mange ting på én gang, men jeg er overbevist om at det nok skal gå op i en højere enhed til sidst. Det er i hvert fald min plan.