Et øjebliks glæde og selvmordsbombere

Oooh boy! Lang dag på skolen i dag (07:45 – 21:00). Vi tegnede videre med kaligrafi, men i dag var det specielt sjovt idet vi fik lov til at bruge alle metoder.

Jeg blev sendt ned for at skære nogle blandepinde i forskellige størrelser, som vi så brugte til at lave store grafiske overflader med… det kommer der de vildeste 3D-effekter ud af, med bølgede former etc. Mulighederne i kaligrafi er sipelthen uendelige. Dette forløb minder en del om Capitalis Monumentalis, og så aligevel ikke –> sjovt er det i hvert fald.

Sidst på dagen satte vores lærer noget spændende musik på (bl.a. klassisk og orgelmusik), som vi så skulle male til og forsøge at fange musikken med vores streg. Vildt sjovt, men meget udmattende. Jeg sad og forsøgte at følge rytmen i musikken og derefter vise den med pennestrøget.

Jeg blev på skolen for at lave en lille bog, som Anders og jeg snakkede om at lave ud fra en idé vi fik, da vi sad og arbejdede med kaligrafisk form. Bogen bliver jeg højst sansynlig færdig med i morgen med ringbind og hele svineriet. Jeg kalder bogen for “Et øjebliks glæde” (forklaring følger, når jeg lægger en pdf-fil ud på siden her).

Efter skole, var jeg vold-sulten, så jeg crashede den lokale græske pizza-bar og købte en pizza-sandwich (…og den obligatoriske Cola) –> yum, yum. Kan stadig smage det i munden.

I morgen får vi den opgave til kaligrafisk form –> lav design til en bærepose. Jeg har leget lidt med tanken om, at lave nogle rebusser. “Bære” + “pose” (et bær + “e” + “pose” = “bærepose”)… Det er måske for tyndt. I don’t know. Det kommer nok noget andet. Håber ikke jeg går kold!

Der var også institutmøde i dag. Der blev snakket om studieturen og om, at ikke alle havde betalt. Jeg er ikke sikker på, at jeg har betalt sidste beløb (500 kr.) så det skal jeg lige forhøre mig om i morgen. Skal også ha’ batterier til min digitizer –> det er måske derfor den ikke virker. Jeg mener dog ikke det er så længe siden jeg har skiftet det (eller også har jeg aldrig skiftet det).
Anyhow, jeg fik et brev i dag fra Boligkontoret Danmark. Det var nogle forbrugsregnskaber på vand og varme, og der står, at der bliver trukket nogle beløb fra min næste husleje (…hvilket er ret kult). Jeg ved ikke lige hvorfor, men det skal de da ha’ lov til. Jeg klager ikke. Det drejer sig om 389 kr. såvidt jeg har kunne regne mig frem til.

Jeg nåede lige at se det klammeste program da jeg kom hjem. Det handlede om yderligtgående israelske og palestinensiske grupper som Hizbollah og lignende, og om hvordan de hjernevasker deres børn i skolerne, som er indrettet som en slags “fabrikker”, der næmest spytter selvmordsbombere ud på stribe –> hvad fanden har de gang i spørger jeg mig selv!? De har (af en eller anden grund) bildt sig selv ind, at USA er den store fjende, djævlen, som de for alt i verden skal udrydde. Hvad er lige pointen i at udrydde nogen, som lægger så megen energi i, at hjælpe og befri jeres land?! Er de total blæste i hovedet eller hvad? Det er meget muligt at de vil have frihed osv. og føler sig fornærmet, når nogle fremmede soldater sådan “invaderer” deres land, men det er ligesom lidt svært at komme terroristerne til livs, hvis man ikke engang må komme ind i landet…

Saddam Hussein er af vejen, men situationen er næmest blevet mere trykket end den var før. Jeg ser en cirkel uden ende nærme sig, og hvis ikke de store ledere i verden tager nogle rigtige og kloge beslutninger med lige så kloge handlinger bag, så har jeg på fornemmelsen, at ragnarok snart bryder løs (hvor ubehageligt det end må lyde).

Fuck hvor har medierne egentlig meget magt!
Scary, scary.

/nat

This entry was posted in Dagligdagen. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *