Home alone, hører “Green Day – Boulevard Of Broken Dreams” og tænker en lille smule over livet… er ikke fuld. Jeg er lige taget hjem fra julefrokost på skolen –> et overflødighedshorn af mad og gaver *Gg* …men jeg var bare ikke i den rigtige stemning tror jeg. Derfor sidder jeg her nu…
“Lifehouse – Everything” flyder ud af mine højttalere *suk*.
Vil egentlig bare sidde lænet tilbage i sofaen med alt lyset slukket, lade tankerne vandre… Jeg synes bare det var lidt akavet at sidde deroppe og høre på folks skrålen og kontinuerlige druk. Jeg må indrømme at jeg har ændret mig radikalt på det område. Før i tiden var jeg mere til at sidde og stene og drikke, men i dag ville den perfekte fest for mig være, hvis folk tog hen på et eller andet dansested og fyrede den af hele natten.
Jeg kender desværre ikke så mange der er med på den plan :( Føler mig måske i realiteten ret alene på livets store dansegulv… everybody’s got someone, and it’s killing me.
Al den energi som jeg lægger i arbejdet på skolen, gør jeg udelukkende fordi der ikke findes en person i mit liv, som jeg kan projektere den overskydende energi overpå i form af kærlighed… okay det lød fucked, men den må lige hænge lidt i luften, til jeg engang har hjernekapacitet til at sætte de korrekte ord på situationen. Jeg prøver sgu’… inderligt, det gør jeg.
Til tonerne af en spansk guitar, vil jeg så småt begynde at lukke ned for denne gang.
Hmm, sidder lige og overvejer, om jeg skulle tage og lukke hver “dagbogs-side” af med et kort digt? Eller måske skulle jeg skåne jer for det… Here goes alligevel…
—
-
Millimeterpræcise, velovervejede bevægelser.
I selskab med min største lyst og største frygt:
Hende.
Hver en tanke, hver en ordstrøm der flyder fra min mund
er håbefulde forsøg på tilnærmelse.
Begæret driver mig frem, men ugengældt begær bliver mit endeligt.
Tillykke Line
