Det har været en dejlig solskinsdag i dag. Foråret ligger lige om hjørnet, den friske vind fra havet dufter af liv og er utrolig opfriskende.
Jeg har godt nok ikke været ude så meget må jeg indrømme. Jeg har siddet og tegnet den vildeste tegning som jeg vil sende en kopi af til min far i Spanien og nok også til mormor og morfar.
I morgen skal jeg se på smokings med mutti. Vi skal mødes i en genbrugsforretning der ligger i gågaden i Faaborg kl. 11:50. Hun sagde at de havde et rimeligt udvalg, og hvis man kan få en god smoking i en genbrugsforretning, har jeg sgu’ ikke lyst til at smide flere tusind kroner ud på en ny…