Frederik De Waal

Endnu en strålende dag med det mest vidunderlige vejr. I dag var det dog mere på den kølige side vil jeg nok sige (og det er ikke ment i overført betydning).

I går aftalte jeg sådan set med Klavs og Anders at vi skulle i fitness kl. 07:00. Her til morges var jeg dog stadig øm efter sidste fitness, så jeg skrev til Klavs og fortalte det for at han så kunne sige det til Anders når de mødtes dernede. Så jeg lagde mig tilbage i min seng og trak dynen godt op over mit hoved… Mmmmm!

Så fik jeg en besked fra Anders som tilsyneladende ikke kunne komme ind i centeret (det var nok pga. helligdagen). Well, jeg smuttede op på skolen ved en 10:00-tiden, hvor jeg arbejdede videre med SOS-Børnebyerne projektet. Mit logo er nu definitivt færdigt, hvilket har gjort arbejdet med at finde en typografi til brødteksten betydeligt lettere når jeg har logotypen at forholde mig til.

Jeg tror godt nok der bliver tryk på i næste uge. Der får vi lige smidt endnu et projekt i nakken, men det tror jeg nu bliver fedt nok –> vi får en Hollænder: Frederik De Waal (me thinks). Det er et projekt om typografi og billede, hvor vi får lejlighed til at lege tror jeg. De Hollændere er bare de bedste lærere der findes, og det mener jeg! Jeg håber ham vi får her i næste uge er med til at underbygge dén påstand!

Men sideløbende med det projekt skal vi arbejde videre på SOS-projektet *shit* –> oven i det har vores gruppe jo vundet Kompan, så dem skal vi over og besøge d. 27 hvor vi skal præsentere vores idé og modtage pengene (750 til hver tror jeg + dækning af udgifter evt.?).

Jeg ringede også lige til Offer i dag, og wuhuuu hans mobil virkede endelig! Fik aftalt noget løst engang i næste uge. Det er endnu en ting jeg så skal nå… der er lige nogle billeder der skal tages af nogle pizzaer og så er det det. Hmm, jeg har en faktura fra lasertryk.dk som jeg ikke har betalt… den ved jeg ikke helt om jeg kan være bekendt at vise ham når jeg nu kom til at sige (ret forhastet) at vi fik det hele gratis fra dem… det var en fejl. Øv. Jeg vil prøve at spørge ind til, om han vil betale den i hvert fald… tage momsen af den i det mindste.

Men der bliver en del at se til i hvert fald, hehe. Men det må jeg tage som det kommer. Nu tror jeg jeg vil kigge lidt på mit visitkort og hælde nogle kiks i halsen.

I morgen står den på work work og så om aftenen daffer Mr. A og jeg over og ser på billeder hos Liv og Coco *wee*. Men jeg er ikke lige helt sikker på aftalen endnu, da det er A der planlægger det… måske bliver det i hans lejlighed, hvilket jeg sådan set lidt håber på. Den er ret så lækker!

Så skal jeg også snart til at køre Disc Warrior på min mac. Ydeevnen skal i hvert fald optimeres. Anders har en speciel CD som jeg kan køre DW fra, så den skal jeg låne snarest muligt. Så efter det vil jeg organisere mine fonts i det nye program jeg har installeret som netop er til det formål (kan ikke lige huske hvad det hedder).

“Good Will Hunting” er forresten en af mine yndlingsfilm sammen med “Braveheart”. Jeg stor-tuder når jeg ser Braveheart og her i aftes så jeg kun slutningen af den og det var også nok til at få Niagra Falls til at blegne i sammenligning med de lårtykke stråler der fossede ud fra mine øjenkroge!

//Later

This entry was posted in Dagligdagen. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *