Tidligt hjemme…det er en nyhed! Har tegnet croquis igen i dag, og nu er der ikke flere dage med croquis, kun tegneskolen om aftenen.
Jeg synes selv jeg har rykket mig gevaldigt mht. corquis og Peter de Vroom sagde da også, citat: “Det er utroligt hvad der kan ske på 4 dage hva’?”. Jeg har taget nogle billeder af mine tegninger, selvom det ville være bedre at scanne dem.
I uge 43 kommer der et projekt, som bliver forholdsvis stort. Der skal vi arbejder sammen i studiegrupperne og til sidst fremlægge i auditoriet. Det bliver sjovt at se, hvad vi finder på. Opgaven går i grove træk ud på, at vi skal analysere former, figurer og billeder og så skrive vores iagttagelser ned. Uge 43 vil i høj grad komme til at omhandle analysemodeller.
I morgen (fredag) er der selvstudie –> dvs. at man selv kan undersøge og gå i dybden med ting fra de afsluttede kursusforløb. Peter de Vroom foreslog at man gik på biblioteket eller på museer. Jeg tror jrg smutter op på skolen.
Der er også kommet nogle bøger vi skal læse i løbet af semesteret: “Designmaskinen”, “Designhistorie” og “Idehistorie”. Jeg har skrevet mig op til de to første, og så må jeg se, om jeg har penge til den sidste. Det hele løber op i ca. 800 kr. for de 3 bøger, og det er sgu’ dyrt (og der er endda studierabat på!). Jeg kommer til at leve af toast i den sidste halvdel af denne måned.