Jensen’s

Skub mig! Jeg kan ikke gå selv så stopmæt er jeg!

Allan, Anders, Nikolai og jeg var på Jensen’s Bøfhus fordi Sofie havde givet os 4 rabat-kupon’er således at vi kunne købe to bøffer til én bøfs pris (for hvér kupon) så det skulle udnyttes! Her er hvad jeg bestilte:

    – 1 entrecote bøf på 400g med cognac sauce og bagte kartofler
    – Husets rødvin (delt mellem 3)
    – Buffét salatbar (tog kun 1 omgang)
    – Buffét softice (tog 3 omgange)

Da jeg var kommet gennem denne omgang var mit bælte lige ved at eksplodere! Men for dælen hvor var det en lækker, mør, mellemstegt entrecote! Det er ikke sidste gang jeg vælger cognac sauce *mums*. Prøv den!

I morgen har vi samtale med vores virksomhed igen igen… Jeg tror at der ved denne samtale kommer mere styr på tingene (‘least I hope). Hele dagen i dag har vi vredet vores hjerner for at komme et skridt nærmere færdiggørelsen af en såkaldt “designbrief”. PISSE-HAMRENDE-SVÆRT skulle jeg hilse at sige.

Jeg kom med en skæg metafor til vores projekt (jeg har tavshedspligt over for virksomheden så jeg går ikke i detaljer). Jeg sprang op på Ditte’s cykel og fræsede ned til BR. Der købte jeg en af de der kasser med forskelligt formede huller og tilsvarende formede klodser, som man så skal forsøge at få ind i de rigtige huller –> Dette legetøj er en glimrende metafor for det koncept vores virksomhed vil have op at køre her i Kolding.

Napoleon Dynamite har jeg fået hentet. Glæder mig super-meget til at glo den da det skulle være en rigtig nørde-film :)

Hyggehejsa

PS: Tiden går sgu’ stadigvæk riiiimelig stærkt :s

This entry was posted in Dagligdagen. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *