Jeg skal lige til at smutte over på skolen. Nu er vi jo begyndt på perspektivtegning (2- og 3-punkts, hvilket er SYGT svært!).
Der er godt nok gået en del til siden jeg sidst har skrevet, men det er også fordi jeg har haft en DEL oplevelser (af den GODE slags kan man vist roligt sige!) –> er begyndt at blive lidt “bedre venner” med en i forvejen god ven (hvis du forstår sådan en lille en *s*). Her regner jeg med at alle kan læse mellem linierne. Ikke mere om det her. Resten holder jeg for mig selv.
Der er godt nok sket en del den sidste tid! Klavs fra klassen var så pisse-uheldig at brække sin fod på parkeringspladsen på vej over til skolen en morgen efter at vi havde været i City Fitness –> og så lige Klavs af alle mennesker! Det er de mest aktive der kommer galt afsted /uretfærdigt! Grunden til ulykken var, at man ikke havde saltet på parkeringspladsen, således at der nogle steder var spejlglat og rimelig farligt at færdes… Han skulle komme i skole i morgen har han skrevet.
Tirsdag d. 1 marts skal jeg huske at ønske en ganske speciel person tillykke med fødselsdagen og tage derud med min lige så specielle gave *Ss*. Glemmer jeg det, så bliver jeg en meget upopulær person, det er helt sikkert! HUSK DET JOKKE!
Og så har Topper en mini-ovn jeg måske kan få helt gratis, da den bare står oppe på loftet. Han er ret meget i gavehumør. I dag gav han mig også lige en smart taske, som er helt perfekt til at lægge tegnegrej i (egentlig er den beregnet til noget tømrer-værktøj).
Vi var også lige på Jensen’s Bøfhus og fik noget dejlig suppe. Han havde to værdi-kupon’er, så man kunne komme ind og få en omgang gratis suppe –> MED BRØD TIL og-jeg-skal-komme-efter-dig! Én lille Cola på Jensen’s Bøfhus koster fandme 19 kr! Hvad var der i? 3 DECILITER?! Jeg kunne have købt et måltid varmt mad på skolen for de penge OG have én krone til overs (som jeg så kunne have købt 4 karameller for i en kiosk!) –> Jensen’s Bøfhus har tydeligvis hyret en eller anden gnom med en forskruet opfattelse af penges værdi til til at tage sig af prisgivningen i restaurantkæden! Hehe, nok om det!
NU skrider jeg op på skolen!