Malgrat de Mar (18-25 december)

18-12-09

Alarmen på min mobil gik i gang 7:30 — et ganske ukristeligt tidspunkt, men ikke desto mindre nødvendigt når man skal nå et tog (og et fly ikke mindst). Jeg har dog skiftet alarm-tonen fra en ubehagelig standard Nokia-tone, til Kashmir med nummeret Melpomene. Det er meget behageligt at vågne op til.

Det blev ret sent i går, fordi jeg skulle pakke og ordne nogle andre ting. Set i bakspejlet, skulle jeg nok have ordnet de ting nogle dage forinden så de var klar, men der har bare været så meget at se til.

Med mine tasker under armen, gik jeg op på kontoret for at printe fly-billetten. Det er egentlig kun nødvendigt med koden, men jeg kan nu godt lide at have det hele med.

Jeg var på stationen i god tid før afgang. Det viste sig at være meget klogt, for der var massive forsinkelser og aflyste afgange. Jeg var nødt til at tage toget 9:28 i stedet for 9:40. Jeg spurgte et par kontrollører hvornår toget ca. ville være i Kastrup, men de vidste ikke engang om toget kunne komme helt frem. Med krydsede fingre satte jeg mig afventende ind i toget.

Snelandskabet fór forbi mine øjne idet toget tonsede sig gennem den ene by efter den anden. Der var god hastighed, så jeg blev mere og mere optimistisk. 12:10 var jeg allerede i Kastrup med flyafgang 14:20, så det var helt perfekt.

Jeg snuppede en sandwhich i Starbucks. Jeg pegede på den jeg gerne ville have, hvorefter ekspedienten sagde noget jeg ikke umiddelbart forstod. Jeg pegede på den igen, og så opdagede jeg, at der ikke var glas for og at man selv skulle tage sin sandwhich. Pinligt.

Fandt vej til gate’en og boadede flyet. Det holdt stille helt vildt længe før det endelig lettede med destination Barcelona. Jeg sad på en gangplads ved siden af to islændinge, som legede med deres iPod Touch eller iPhone. Det er sjovt hvordan nogle mennesker er fuldstændig blottet for situationsfornemmelse. De havde ikke headphones i, hvilket betød at man kunne høre alle de dejlige lyde fra spillet. Fedt nok. De sad endda med apparatet helt oppe i nakken på en stakkels mand som sad foran dem.

Så kom flyet endelg frem men det var ellers noget af en hård landing. I det øjeblik landingshjulene ramte betonen, lød der en voldsom høj skrabende lyd — som om en ting plastik-slæde blev trukket henover nøgen asfalt. Det var ret ubehageligt, men varede heldigvis ikke så længe.

Flyet landede i terminal 3. Jeg spurgte i Informationen hvad jeg skulle gøre for at komme hen til toget. Damen forklarede mig, at jeg kunne tage en gratis bus fra terminal 3 hen til terminal 2, hvor stationen var. Det gjorde jeg så. Da bussen efter 10 minuters tid ankom til terminal 2, kunne jeg genkende sceneriet fra nogle år siden, hvor jeg også tog toget derfra. Købte en billet og ventede så på toget sammen med adskillige andre rejsende på peronnen. Toget ankom, jeg sted ombord med alt mit habengut og afsted gik det. Jeg stod af ved Barna Sants (også bare kaldet Sants). Barna er en forkortelse af Barcelona. Fra Sants skulle jeg skifte til Linie 1, men i stedet for at tage tog-linie 1, kom jeg til at tage metro-linie 1. Det tænkte jeg ikke lige over, så jeg endte i Plaça Catalunya i Barcelonas midtby. Herfra gik der heldigvis også tog-forbindelser, så derfra hoppede jeg på det rigtige tog mod Blanes-Maçanet.

Ankom til Malgrat de Mar ved 20:30 tiden. Min mave protesterede over hvor lidt jeg havde fyldt i den under rejsen, så jeg fandt den første og bedste Shawarma-bar (tæt ved bar Don Quijote), hvor jeg fik tanket op igen. Det gjorde godt.

Så gik jeg hen til Ton og Soçi. Ton var den eneste der var hjemme, og vi stod og snakkede lidt frem og tilbage omkring hvordan det gik osv. Min far regnede med at jeg kom over til Elvira efter jeg ankom med toget, hvilket vi også havde aftalt, men jeg havde fuldstændig glemt det. Han ringede imens jeg stod og snakkede med Ton, og kort efter kom han over. Vi tog hen på en bar, fik os en øl og snakkede om kvinder, digte, skuespil osv. Vi tog videre hen på Don Quijote, hvor jeg gav Voll Damnn. Snakken om kvinder, digte, skuespil osv. fortsatte lifligt. Da vi skulle til at tage hjem, var der et bekendt ansigt der råbte efter mig. Det var Eloi (en fælles ven af min fætter Adrià og jeg). Han var på Don Quijote sammen med David (en vi begge havde spillet fodbold på stranden med for nogle år siden). Jeg kunne ikke lige huske hvem han var, for vi havde kun mødt hinanden én gang, men Eloi genopfriskede min hukommelse. De er sgu’ nogle flinke gutter. God stemning. Malgrat er sådan en dejlige lille by, så det er nemt at støde ind i folk man kender. Det synes både min far og jeg godt om.

I morgen tager jeg over til farmor Elvira ved 10-tiden for at spise morgenmad, og så tager jeg med farmand ud i byen for at se på gaver. Tidligere nævnte Soçi at han måske tog til en koncert i Terrassa med en gruppe der kalder sig Las Migas. Han spurgte om min far og jeg ville med. Det skal vi lige tænke over til i morgen.

19-12-09

Stod tidligt op og tog hen til Elvira. Jeg var der allerede 09:30 for at kunne nå at spise morgenmad inden min far kom og hentede mig 10:00. Jeg havde ingen nøgle til døren, så jeg ringede på. Der var underligt nok ingen der lukkede op. Farmor Elvira plejer ellers altid at være hjemme om morgenen. Jeg ringede på gentagne gange, men stadig uden resultat. Morgenkulden i luften bed i ansigt og fingre, så jeg besluttede mig for at gå en tur rundt om blokken og komme tilbage igen. Efter turen ringede jeg på igen, og denne gange kunne jeg se Elvira komme gående med sin rolator. Hun fortalte mig, at hun havde sovet sent i dag og at jeg havde vækket hende. Jeg undskyldte mange gange og forklarede, at jeg havde mistet den nøgle jeg normalt har haft med mig til Malgrat.

Elvira lavede morgenmad til mig — brød med tomat og ost samt mælk med kaffe i, kiks og lidt chokolade. Det var meget tiltrængt! Hun synes jeg var blevet tyndere siden sidst, hvilket nok også er rigtigt. Det er ikke rart at få at vide at man ser tyndere ud, specielt ikke når man forsøger at tage på. Det tyder på, at der er noget jeg skal havde lavet om på. Jeg vil meget gerne have mere sul på kroppen som jeg havde engang.

Pludselig kom Montse ind af døren, og var overrasket over at se mig. Hun var ikke klar over at jeg kom på besøg her i juletiden. Montse hjælper min farmor med at gøre rent i huset osv., nu hvor hun selv har svært ved det.

Lidt over 10 kom min far. Han havde fundet nogle sko til mig som jeg prøvede på med det samme. Det passede perfekt, og var lige præcis sådan nogle sko som jeg stod og manglede.

Vi gik hen til en isenkræmmer og fik lavet en ny nøgle til mig, så jeg kan lukke mig selv ind hjemme hos Elvira. Gad vide hvordan jeg har mistet den forrige nøgle? Jeg plejer ellers at passe så godt på nøgler, så det går mig lidt på når jeg pludselig mister en. Hmm. Nå men den nye nøgle passede i hvert fald perfekt.

Vi gik hen og spiste (for mit vedkommende, mere) morgenmad på en forholdsvis ny café. Den var rigtig hyggeligt indrettet og vi fik serveret en helt suveræn friskpresset appelsinjuice, franske toasts, croissants samt en kop kaffe. Jeg blev mæt!

Næste stop: Gas. Vi kørte hen på en tankstation for at fylde en beholder op med gas, så min far og Anna kan kokkerere hjemme i køkkenet i Blanes. Der var ikke nogle ledige pladser at parkere nær lejligheden, så min far tog chancen og parkede foran en anden persons garrage. Det var bare lige kortvarrigt imens han gik op med gasflasken, men imens jeg sad og ventede i bilen kom ejeren af garragen selvfølgelig ned og skulle have sin bil ud. Fedt nok. Jeg ringede på op til min fars lejlighed, og så kom han heldigvis kort efter ned og flyttede bilen så manden kunne komme ud.

Efter gas-eventyret i Blanes, kørte vi tilbage til Malgrat og mødtes med min fars veninde Eva-Maria. Vi tog alle tre i Aldi for at handle lidt. Jeg fik en guidet tour gennem hendes lejlighed i Malgrat. Den ligger ved vandet ved strandpromenaden, så det er sgu lækkert nok. Hun har den fedeste terassen, med udsigt over havet, hele Malgrat og de omkringliggende byer. Vi gik ned og fik en Vermouth med oliven (sådan som jeg elsker min vermouth!) og gik efterfølgende en tur alt imens vintersolen så strålende ned på os. Eva fortalte at hvis jeg kedede mig en dag, så skulle jeg bare ringe og vi kunne tage til Barcelona sammen. Vi sagde farvel, og min far og jeg kørte tilbage til Ton og Soçi, hvor vi sagde godnat og han tog tilbage til Blanes.

Jeg fik dog ikke sovet meget, for inde i huset var der gang i hyggen. Soçi og jeg smagte på gode portvine. F.C. Barcelona skulle spille lidt senere, så jeg tog opvasken og satte mig efterfølgende ind for at følge kampen. De havde mulighed for at skrive historie ved at vinde denne kamp mod Estudiantes, og det gjorde de! Efter forlænget spilletid var det ingen andre end Lionel Messi der satte punktum for kampen med et kanon mål. Jeg tror han scorede med brystkassen. Det var en nervepirrende kamp!

Ved 20-tiden tog Ton, Soçi, min far og jeg til Terassa for at se Las Migas spille i Nova Jazz Cava. Terassa ligger ca. en times kørsel fra Malgrat. Jeg havde aldrig hørt om Las Migas før, men i det øjeblik de trådte ind på scenen og begyndte at spille, var jeg i deres magt. De var intet mindre end fantastiske — også deres alder taget i betragtning. Jeg var så priviligeret at få lov til at hilse på violinisten efter koncerten. Hun var fra Tyskland. De andre piger var henholdvis fra Andalusien, Frankrig og Katalonien (tror jeg). De var allesammen rigtig søde piger.

Nova Jazz Cava var en gammel brandstation som var blevet bygget om til spillested. Rummet var cirkelformet og i loftet var kraftige bjælke-konstellationer som (hvis man kneb øjnene i) til forveksling lignede en stor sort edderkop. Vi nød stemningen et stykke tid efter koncerten, hvorefter vi kørte hjem. Kulden var virkelig slem, men det var også sent. Vi var hjemme i Malgrat igen kl. 03:00 om natten og så skulle der soves!

I morgen kommer min far, og så kører vi til Olot!

20-12-09

Joan kom forbi ved 12:30 tiden. Vi havde aftalt 12, men han havde sovet over sig. Vi hoppede ind i bilen og drog mod Olot. Vi havde planlagt at se en stor udstilling med såkaldte Pesebres. Jeg tror det kan oversættes til dukkespil. Da vi kom til museet i Olot, var det dog lige præcis lukket (vi kom 30 minuter for sent!). Øv. Men vi fandt dog nogle andre små-udstillinger rundt omkring i Olot’s gader, som vi gik og undersøgte.

Vi spiste på en god restaurant og fik en hvidvin, som er en af de absolut bedste hvidvine jeg nogensinde har smagt. Jeg er normalt ikke hvidvinstypen, men den her slog godt nok benene væk under mig. Jeg fik heldigvis gemt mærket, som fulgte med flasken. Maden var også helt i top-klasse.

Med den gode mad i maven, gik vi atter ud i Olot’s smukke gader. Den by har nogle af de smukkeste bygninger jeg nogensinde har set. Det er umuligt ikke at tage fotos i den by! Fina og Rafaél bor i Olot, men de var desværre ikke hjemme da vi kom til Fina’s store ærgelse. De var i Rossa for at ordne noget bolig-halløj. Min far snakkede lige kort med hende i telefonen og jeg fik også lige hilst.

Så kørte vi til Lloret de mar, hvor jeg gav Heineken på på bar. Det var et ret stilet sted, men Lloret de Mar er jo også virkelig en fest by. Det var nu sjovt at opleve hvor få mennesker der er denne tid på året sammenlignet med om sommeren. Egentlig ret dejligt lige at slippe for de pølse-tyskere der normalt “plager” Costa’en.

Vi kørte hjem til Malgrat igen og tog på Don Quijote, hvor vi fik os to spil billiard, et spil bordfodbold og to spil på flipper-maskinen. Jeg gav Voll Damnn og så tog jeg hjem til Ton og Soçi igen. De havde planlagt at tage ind og se Avatar i biffen, og spurgte om jeg ville med. Jeg var lidt træt, men hvordan kunne jeg sige nej til det? Så vi kørte alle 4 afsted for at se filmen med de blå væsner. Jeg må sige at den er ret imponerende lavet, og historien er heller ikke værst. Det er nok den mest troværdige CGI jeg nogensinde har set (på højde med den CGI man ser i District 9, hvis ikke bedre!). Jeg forstod en del selvom den var på Spansk, så det var også noget der gjorde oplevelsen bedre.

I morgen vil jeg se om jeg kan komme i kontakt med min fætter Adrià. Jeg har jo ikke købt noget kort til mobilen denne gange, så det er lidt mere kringlet at arrangere møder med de forskellige folk!

21-12-09

I dag stod jeg for engangs skyld senere op. Jeg må have haft brug for den ekstra søvn. Jeg rullede gardinerne op, og blev mødt af en regnfuld og grå dag. Det var dog knap så koldt som de forrige dage.

Jeg gik en lang tur på kryds og tværs gennem Malgrat. Det er så dejligt bare at gå og tænke tanker uden at tænke over hvor man går hen. Det er noget jeg varmt kan anbefale, og noget jeg ofte selv praktiserer. Jeg må have mange tanker i hovedet der skal tænkes over…

I en butik i Malgrat fandt jeg nogle små gaver til L (creme til læberne samt en lille flakón med parfume). Så tog jeg hjem igen for at hvile mine ben.

Soçi kokkererede i køkkenet. Han lavede græskarsuppe, og hvilken græskarsuppe det var! Det fås ikke bedre på selv de bedste restauranter. Mmm! Det var rigtig god middagsmad. Elvira havde vundet en kage gennem en konkurrence i radioen. Hun ringede og spurgte om jeg ikke kom over og hentede den — det var en forsinket fødselsdagskage til mig. Hun plejer altid at bage dem selv, så jeg var spændt på hvordan denne “vundne” kage ville smage. Jeg tog over for at hente den, og så fik vi den til desert efter aftensmaden. Den var cremet, sød og rigtig kage-agtig! Perfekt efter en omgang kartoffel-omelet.

Jeg vaskede lidt tøj, og så Tito Puente, Sheila og Las Migas på YouTube med Soçi.

22-12-09

Jeg tog toget til Barcelona for at mødes med Adrià. Stod af ved Plaça Catalunya (begyndelsen af La Rambla, som er Barcelonas store strøg fyldt med butikker og andet godt). Byen var pyntet op til den helt store guldmedalje, og det var helt fantastisk at gå rundt og nyde de mange lyskæder og stemningen af storby. Jeg havde bare lige ét problem: Eftersom jeg ikke kunne benytte min mobil, måtte jeg ringe til Adrià via en mønttelefon, hvilket viste sig at være en lidt bekostelig affære. Den første mønttelefon jeg fandt, slugte mine penge uden at spytte dem ud igen! Jeg havde ikke engang genneført et opkald. Suk. Jeg fandt en anden mønttelefon, og her gik det bedre. Jeg fik tastet nummeret ind, men Adrià tog ikke telefonen. Jeg prøvede igen, og denne gang med held. Han blev ikke underligt overrasket over at jeg var i Barcelona. Han skulle have noget undervisning til kl. 19, så vi aftalte at mødes 19:30 ved Plaça Catalunya men blev afbrudt kort efter idet jeg løb tør for mønter.

I mellemtiden gik jeg rundt og ledte efter julegaver på La Rambla. Jeg fandt bl.a. en gave til Anders. Så nappede jeg lidt junk-to-go ved Pans&Company, hvorefter jeg igen ringede til Adrià for lige at følge op på vores samtale som blev afbrudt.

Jeg stillede mig hen til metronedgangen ved Plaça Catalunya og lidt over 19:30 kom Adrià. Det var sgu fedt at se ham efter så lang tid. Vi tog metroen til Lesseps hvor Adrià’s lejlighed ligger. Det er i Barcelonas nordlige del, og det er også her at Barcelonas største bibliotek ligger. Vi var lige inde forbi et supermarked for at købe lidt aftensmad: 2 frysepizzaer, 2 flasker Eva cider og flan til dessert!

Kom op i lejligheden og hilste på Eulália (Adrià’s temperamentsfulde kæreste). De bor i lejligheden sammen med 3 andre, hvoaf den ene hedder Pol. De synes allesammen han er lidt underlig fordi han lever ret isoleret inde på sit værelse. Jeg så lige skyggen af ham og så var han væk igen. Creepy. Jeg kunne heldigvis låne et værelse af en af de andre som bor der. Han var hjemme i sin landsby her i julen, så det var helt perfekt.

23-12-09

Stod op ved 9-tiden og spiste morgenmad: Flan og nogle müsli-stænger. Ikke ligefrem den mest fyldige morgenmad, men omvendt så er jeg aldrig rigtig sulten sådan lige når jeg står op. Lidt skal der dog indenbords. Snuppede et bad og så var jeg klar til kamp!

Adrià og jeg tog ud i byen for at ordne de sidste julegave-indkøb (eller dvs. alle julegaveindkøb for hans vedkommende!). Tog metroen til Drassanes – et område hvor alle de fede genbrugsbutikker ligger, og jeg skal da lige love for at vi kom dem allesammen igennem. Det var mega fedt! I Barcelonas genbrugsbutikker kan man virkelig finde nogle fede og unikke ting. Jeg har længe gået og ledt efter en mørkebrun retro læderjakke, og hvad finder jeg så? En mørkebrun retro læderjakke! Jeg undersøgte den nøje og besluttede mig så for at slå til. Den skal lige en tur til rensning så den slemme lugt af genbrug kan forsvinde, men ellers er den total fed.

Regnen silede ned imens vi gik rundt i gaderne på gavejagt. Adrià skulle købe gaver til Pol, Ton, Soçi og sin kæreste, så vi kom vidt omkring. I en butik ved navn UK LOOKS, købte han en Fred Perry taske til kæresten (ups den var dyr). Fed butik ellers. Rent prismæssigt svarer den til Quint her i Kolding Storcenter. Dyre men gode sager.

Sidste del af gaveindkøbet foregik i et stort center nær Plaça Catalunya. Her så vi på bøger og film – nærmest altsammen på Spansk. Øv. Det er ufatteligt at engelsk ikke er mere udbredt i deres medier. Der var sort af mennesker i centeret – og varmt som ind i fanden. Det var en udfordring at stå i den lange kø op til kassen, men vi klarede det!

Hjem til lejligheden igen. Spiste lidt mad og spillede fodbold på konsol (tror det var en gammel Playstation). Adrià vandt sgu, men han havde også F.C. Barcelona hehe. Mega sjovt at spille og  musikken til spillet var akavet sjov. Ikke noget man ville forvente til et fodboldspil.

Vi pakkede vores tasker og tog så hjem til Malgrat. Ude foran stationen stod Aimar (min ven fra Baskerlandet) og Iu (udtales “Euw”). Det var fedt at hilse på Aimar igen. Vi gik allesammen hen på La Peña (Blau y Grana) og fik os en omgang øl og chips og snakkede frem og tilbage om løst og fast. Så tog vi hjem til Ton og Soçi igen. Adrià var spændt, for han havde ikke været hjemme i ca. 3 uger. De var da også glade for at se ham igen.

24-12-09

Doven dag. Stod op til regnvejr. Jeg tror endnu ikke jeg har vænnet mig til Malgrats kolde og regnfulde side, men det er omvendt en dejlig afveksling fra den intense og fugtige varme der hersker om sommeren.

Adrià spurgte om jeg kunne kopiere en CD for ham i 6 eksemplarer til gaver. Jeg fyrede op for Toast imens vi spillede fodbold på Wii’en. Der var desværre kun én Wiimote (Pol havde taget den anden med over til en ven) så vi spillede på skift, men det var stadig sjovt. Vi spillede selvfølgelig som F.C. Barcelona!

Om aftenen fik jeg sagt farvel til dem allesammen og givet dem min julegave (et portræt af mig, som jeg tog inden afrejse hjemme fra Danmark). Det blev de glade for. Vi aftalte at jeg skulle komme igen til sommer og blive i længere tid.

25-12-09

Alarmen ringede kl. 7. Jeg stod op og pakkede de sidste ting. Trætheden ville ikke ud af kroppen, så det var nærmest i zombie-lignende tilstand at jeg fik slæbt mine tasker ned i bilen. Min far og Anna skulle på ferie til Lisabon, så jeg kunne lige få et lift med dem til lufthavnen og undgå alt bøvlet med tog og bus. Det var sgu dejligt. Min onek Miguel kørte os allesammen. Deres fly lettede kl. 11, men mit fly lettede først kl. 16, så jeg skulle lige få 7 timer til at gå i lufthavnen. De så da også lidt underligt på mig da jeg checkede ind. Af sikkerhedsmæssige årsager må man ikke checke ind mere end 4 timer før afgang, så der blev lige tilkaldt en vagt som skulle godkende mit tilfælde. Det endte med at jeg fik lov. Dermed konkluderede jeg for mig selv, at jeg ikke ligner en terrorist.

Vente vente vente. Tiden går altid langsomt når man vil have den til at gå hurtigt. Sådan er det bare. Jeg fik kigget på butikker og spist lidt junk og kigget på flere butikker. Da det var tid, boardede jeg flyet og var på vej tilbage til Kastrup.