MolokOi (aktive med 12 sange!)

Ved stranden ved 09:00-tiden for at sove, da jeg ikke kunne sove pga. larm fra dem, der var ved at lægge fliser på poolen. Fik heller ikke sovet det helt store ved stranden, da Patricia og Paula var der sammen med Patricia’s kusine fra Holland (tror jeg). Svært at bade pga. psykopat-store bølger og meget forurenet vand –> det gule flag var hejst ved livrederposten…

Spiste ved Elvira og fortalte om Forum 2004, som jeg var ved i går.

Hjemme ved Ton & Soci igen, hvilede jeg mig så lidt før jeg tog med Adri hen for at øve hos en ven. Hilste på Marcel (var i Arbúcies med ham sidste år). ”MolokOi” spiller ret godt taget i betragtning at de kun har øvet i 4 måneder. De har allerede en 12 sange!

I morgen skal vi ind og se ”Yo.Robot” –> eller ”I.Robot”, som den hedder på originalsproget, hehe. Adri siger den er lam, men jeg tror nu der er nogle lækre effekter i den. Jeg har ikke noget imod at se en film for effekternes skyld. Hey, jeg er et visuelt menneske. ELSKER computergrafik!!

Lige nu kører ”Nirvana – Nevermind” i højttalerne mens jeg sider og skriver dette. Pol vil have mig til at brænde ”System of a Down – Toxicity” til ham –> det er fedt nok, så kan han få den i gave. Måske er det lidt fucked, men jeg købte en bog om ”Salvador Dalí” til 63€ (ca. 500 kr.). Bogen er på katalansk og er en gave til Ton & Soci for deres kæmpe gæstfrihed. Det er fandme en lækker bog… ville meget gerne selv have den, da den indeholder ALT om dalí stort set. Billeder af gamle dokumenter og selvfølgelig hans værker. Dybdegående beskrivelser af hvert billede og hver illustration. Det er en tyk sag :)

Nu vil jeg tage 30 armstrækninger og så i seng.

This entry was posted in Rejsedagbøger, Spanien. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *