…eller geocaching som det også kaldes, når man render rundt med en håndholdt GPS og leder efter skjulte skatte rundt omkring i bybilledet, landbilledet og alle mulige andre billeder! Det er helt almindelige folk der gemmer skattene og helt almindelige folk der finder dem igen. Denne geocaching var arrangeret af Visit Kolding, og man kunne vinde fornemme præmier ved at deltage. Jonas og jeg var fast besluttede på at gå efter førstepræmien: en håndholdt GPS! Vi spurtede rundt i Koldings gader med stakkels Line i hælene, som forsøgte at holde trit med vores høje tempo. Da Jonas og jeg fandt den sidste post og begav os tilbage til Visit Koldings hovedkvartér, var vi ganske svedige og stakåndede. Vi havde virkelig givet den gas, og klarede skattejagten på ca. 16 minutter, men det var desværre lige præcis ikke nok til at slå den første deltagers tid, som var ca. 15 minutter. Øv øv, men det var nu sjovt alligevel og vi vandt da også nogle dejlige præmier. Jeg vandt en sushi 20-box fra Bar’Sushi og Jonas vandt 2 billetter til Mungo Park. Næste gang der er geocaching, skal vi klart deltage igen. Både Jonas og jeg er hooked, og så er det jo kun endnu mere bonus at man nu kan låne håndholdte GPS’er på turistbureauet. Thumbs up!