Spanien 07 feat. guitar (og MEGET andet!)

Pyha det var noget af en rejse fra Kolding til Malgrat! Der var utrolig meget turbulens i flyet og ét enkelt (men meeeget ubehageligt) lufthul! Lige som man sidder der midt i en tyndslidt cowboy-toast, falder flyveren et stykke ned – det føles som om ens mave blive hevet ud et kort sekund!

Lufthavnen i Barcelona – Min fars veninde Eva-Maria stod og tog imod mig. Der er en masse bøvl med togene for tiden hernede, så min far synes det var det bedste at hun kunne følge mig til Malgrat. Det var jeg sgu glad for, for vi tog både med bus, metro (2 skift) og tog for at komme tilbage.

Jeg gik fra stationen i Malgrat hen til farmor Elvira, hvor jeg så den guitar min far havde købt til mig. Det er en rigtig Yamaha akustisk guitar – helt blankpoleret og ny! Min første guitar nogensinde… Nu skal jeg lige have lært nogle sange, så jeg kan imponere ved lejrbålet eller ved andre lejligheder :)

Fra Elvira tog jeg direkte hen til T&S. De fik sig noget af en overraskelse (Ton troede først jeg kom næste dag, hehe). Faldt hurtigt i søvn efter den laaange rejse…

This entry was posted in Rejsedagbøger, Spanien. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *