Vandt 2. plads i introkunkurrence :D

Coldplay – Fix You, mmmm… Det har været noget af en overraskende dag. Overraskende på den gode måde :) Here’s why…

Lægger lige ud med at forklare lidt mere uddybende om den der “intro konkurrence”:

Overskrift:
“BLENDS – DET SKØNNE KAOS”

Opgave:
Udfør et objekt i 3D, som kommunikerer et eller flere begreber fra listen over temaemner. Bedømmelseskollegiet håber og forventer at modtage udfordrende og originale udsagn!

Temaemner:
– Sammenstød
– Fremmedgørelse
– Virus
– Infiltration
– Kvalificering
– Vækst
– Koncentration
– Komplementæreffekt

Vi fik så en række materialer udleveret, hvorefter vi så brainstormede. Vi snakkede om en masse underlige ting, bl.a. om at lave en lagkage af gips *lol*. Et godt stykke inde i vores brainstorm, smed jeg idéen ud om at vi kunne lave et mikado-spil… for mig er det enkelt og illustrerer kaos på en meget rammende måde, samtidig med at vi havde mulighed for at inddrage en del af temaemnerne. De andre hoppede med på idéen og vi fik den viderebearbejdet, således at vi endte med flg. titel til vores projekt:

“Global mikado”

Vi skabte et mikado spil som illustrerede verdessituationen med store og mindre nationer, og viste den uretfærdighed der finder sted, ved at lave pindene i meget forskellige størrelser, samt lave nogle af skumgummi, som var umuglige at løfte andre pinde med… Allesammen malet grå på nær den ene “joker pind” som var knaldrød.
Emballagen blev en tube m. låg, som vi begyndte at male. Det kom til at se gyseligt ud, så vi rullede den på et stort stykke plastik der var dækket med hvid maling, således at vi fik mere helhed over det… Jeg blev ret godt tilfreds med mønsteret –> god sammenhæng til overskriften “BLENDS”, som handler om noget der smelter sammen og blandes…

Anyway, det overraskende var at vi vandt en 2. plads… og jeg havde slet ikke regnet med at vinde noget som helst, efter at have set på alle de andres projekter som var utrolig lækre og abstrakte.
Præmien var en lille skitseblok –> that’ll come in handy :)

Det lykkedes mig at komme op her til morges *wuhuu*. Frygtede at mine ben ville føles som noget der var løgn efter den omgang fodbold i går, men det var heldigvis ikke tilfældet! Kan da godt mærke det, men jeg kan sgu’ godt mærke at formen er ved at blive god. YES!

Hvorfor skriver jeg så meget dagbog? Det er noget jeg tit kommer til at tænke på, når jeg skriver om endnu en ny dag… Er det for ikke at glemme dagene? For at sætte begivenhederne ind i en ramme, jeg kan vende tilbage til når jeg har lyst til det eller brug for det?
Jeg skriver selvfølgelig ikke alt ned –> det er jeg for doven til… det ville også være rimelig underligt. Næ, jeg skriver sådan set bare om det der nu falder mig ind, og om det jeg nu kan huske der er sket i løbet af dagen…
Tror også jeg skriver fordi jeg kunne forestille mig hvor skægt det kunne være om mange år at finde denne dagbog og læse den. Allerede nu synes jeg det er sjovt at læse fra år 2001 f.eks.

This entry was posted in Dagligdagen. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *