Meget stille og rolig dag. Jeg sov ikke så godt, så jeg var pænt træt da jeg stod op kl. 09:00. Havde egentlig sat uret til 08:00, da jeg havde aftalt med far at spise morgenmad hos Elvira ved 09:00-tiden.
I dag malede far og jeg træværket på facaden af farmors hus, men først fik det hele en omgang med sandpapir. Vejret var perfekt til arbejdet – behageligt varmt. I morgen maler min far det sidste, da jeg tager med Adri, Aimar og hans mor til Barcelona for at se på tøj osv. I dag gav vi kun træværket en grunder. Jeg håber det kan nå at tørre til i morgen, for vejret har satme være omskifteligt de sidste mange dage.
Vi var nede på stranden efter male-arbedet, men det blev ikke til så meget baderi, da livrederne havde hejst det røde flag (hvilket betyder at det er farligt at bade, enten pga. brandmænd eller ekstreme bølger og strøm). Det blæste en stiv pelikan nede på stranden og bølgerne var da også derefter! Jeg skulle ikke nyde noget af at hoppe på hovedet i. Man kan blive fanget i strømmen og suget ned under vandet, i en rotation man ikke kan slippe ud af. Nej tak!
Efter den korte badetur, satte vi os på “La Ola” og fik en Vermuth og tapas (oliven og muslinger). Kanon kombinaiton. Vermuth er en helt perfekt drink ved middagstid, lige før man skal spise.
Vi leder stadig efter en bar hvor de låner Domino ud til gæsterne. Vi SKAL bare have et slag Domino i byen lige som pensionisterne inden jeg skal hjem! Well, det endte med at vi droppede idéen om at spille Domino i dag, og tog i stedet på “Don Quijote” for at spille billard – og det blev til to ret udfordrende omgange skal jeg lige love for. Min far placerede 8-ball det mest UMULIGE sted i slutningen af begge omgange! Jeg vandt dog alligevel begge gange *gnæg gnæg*.
Følte mig ekstremt godt tilpas da vi var i byen, og jeg undrer mig over hvad det kan skyldes. Hmm. Måske var det fordi jeg havde en sort undertrøje på under en t-shirt? Det plejer jeg normalt ikke, men det føltes sgu ret godt… Det må jeg gøre noget oftere. Det kan selvfølgelig også have noget at gøre med temperaturen. Dejlig mellem-temperatur :p
Skal ikke for sent i seng i nat. I morgen står der BARCELONA på kalenderen!! Har 70 € – ved ikke om jeg får brug for mere.