80’er fest hos Line

AWESOME TO THE MAX!! Var med til 80’er fest i går aftes sammen med en masse fra skolen, og det gik sgu’ ikke stille for sig. Jeg mindes ikke at jeg nogensinde har været til en privat-fest, hvor der er blevet danset så meget som i dette tilfælde. For det meste plejer folk bare at sidde og glo ud i luften på en stol, men der var bare gang i den hele tiden :D Hvis man ikke var ude på stuegulvet for at fyre nogle klamme 80’er moves af, så kunne man slutte sig til køen til toilettet og høre hvad folk stod og snakkede om der (hvilket ikke var for sarte sjæle i nogle tilfælde, hehe).
Hatten af for folks gode festhumør! Hvis alle er med på den værste, så skaber man bare den fedeste energi sammen. Dette var i hvert fald tilfældet i går. Suuuupaaa!

Mit 80’er outfit var sgu’ noget af et hit, og jeg fik en kompliment af selveste “Mrs. 80’s” herfself (arrangøren af festen): “Du er min yndlings 80’er gæst!“. Ingen kompliment overgår den :) Check lige de billeder her, hehe:


“OOOOH YEAH!” …not!


“Let’s get physical” *Gg*


“Etirel” – ved sgu’ ikke lige hvad jeg har reklameret for her.

Jeg håber jeg kan få fat på nogle af de billeder folk gik og tog –> der blev satme flashet en del lagde jeg mærke til…
Ved en 4:30-tiden bevægede vi os ud i sneen mod Pitstop (dog ikke alle) – noget af en grænseoverskridende oplevelse for mig at tage derhen i mit lyserøde tøj *yikes* men kæmpe skægt alligevel :p Der var desværre ikke så mange der tog med, ellers var jeg nok blevet noget længere. Det er altid sjovere at være “pinlige” sammen, hehe.
Tror sgu’ kl. gik hen og blev 05:00 eller sådan noget da jeg forlod Pitstop. På vej hjemad ser jeg så Lea og Anne-Sofie sidde ude foran Knud’s Køkken og kværne Durum’er med shawarma *Gg*. Kunne dælme ikke modstå duften, så bestilte lige en selv (med lidt chili sagde jeg til ham, men fuck hvor var den stærk!). Den smagte også af mel og gær, så brødet havde nok ikke fået helt nok. Ad ad. Men et eller andet sted ret hyggeligt at sidde der i læ uden for Køkkenet og se sneen dale sagte ned uden for porten…

Anders skred også fra Pitstop og kom forbi Knud’s lige da jeg var færdig med min (mere eller mindre lækre) Durum. Crashede i min crib da kl. var 06:00 eller noget i den dur *gab*.

Men for lige at opsummere: Helt og aldeles suveræn fest, som i hvert fald ikke går i glemmebogen lige mædæwuts!! Grænseoverskridende action (for mit vedkommende) på Pitstop og en perfekt afslutning med den obligatoriske junk-food, hehe.
Må fremtiden byde på mange flere fester af samme karat (AND I’M TALKIN’ 24 CARAT *BLING BLING*, BIATCH!!).

This entry was posted in Dagligdagen. Bookmark the permalink.

One Response to 80’er fest hos Line

  1. Pingback: » Blog Archive » Nye billeder

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *