Vækkeuret ringede klokken 8:30, og jeg stod op og bankede på Pol’s dør for også at vække ham. Vi var begge meget trætte efter i går, da det blev ret sent. Vi spiste morgenmad og cyklede så hen på stationen for at mødes med Alex. Han var noget forsinket, så vi begyndte at tro at han havde glemt os. Det var heldigvis ikke tilfældet.
Vi tog allesammen hen til klipperne for at dykke med briller og se på fiskene (ved det røde flag — uh, vi er så modige!). Vi blev der meget kort da vi havde en aftale i Santa Susanna med en af Alex’s venner som arbejder ved en lille forlystelsespark. Vi havde fået lov til at komme og spille gratis billiard og bruge de mange trampoliner. Vi kunne selvfølgelig ikke vente, så vi sprintede til Santa Susanna på vores cykler langs turist-boulevarden — Alex på en fed retro mini-cykel, som der er mange der har hernede (arvet efter deres bedsteforældre).
Vi ankom til et lille tivoli-agtigt setup, hvor en gut gik og fejede. Han hed Joaquim lige som jeg, og er et af de mange medlemmer af Skandal Band som mine fætre Alex og Albert også spiller i. Joaquim lukkede op for billiardbordet så vi kunne spille gratis, og da vi var færdige kom Albert forbi. Vi gik allesammen videre til trampolinerne. Der var omkring ti — allesammen omkranset af et højt hegn. Vi hoppede og hoppede og kørte os selv fuldstændig trætte i varmen, men det var al sveden og hudafskrabningerne værd! Outch! Udmattede cyklede vi tilbage til Malgrat og spiste en omgang burgere på den engelske.
Alex kører den gode stil...
Pol går amok på trampolinerne!
Jeg holdt en god og lang siesta på min fars gamle værelse. I mellemtiden fik min farmor repareret TV’et, som længe havde plaget hende med en irriterende hyletone. Jeg stod op igen og gik ud for at lede efter en gave til damen. Vejen gik dog først forbi Alex for at spørge ham, om han kunne finde den butik jeg ledte efter. Han fulgte mig derhen, og jeg var heldig at finde lige præcis hvad jeg ledte efter.
Næste stop: New Crown And Anchor. Jeg drak en Leffe og snakkede lidt med ejerne. De er selvfølgelig fra england, og er rigtig flinke. Pludselig blev der sat et superfedt nummer på anlægget derinde, og jeg spurgte med det samme hvem kunstneren var. Det viste sig at være “Splodgenessabounds“. Jeg fik en seddel med navnet på, så jeg kunne undersøge det nærmere derhjemme.
Da jeg var ved at være færdig med øllen, ringede min far og spurgte om jeg kunne komme hen til Elvira, så vi kunne køre mod Calella. Jeg drak ud og tog afsted! Og hvad skulle vi så i Calella? Jo, min fætter Adri havde fernisering på nogle af sine udvalgte malerier i “El Pla Dels Encants” kl. 20:00 (tæt ved stationen). Calella er altid overstrømmet med turister, så at finde en parkeringsplads nær centrum er nærmest umuligt — specielt når dele af den indre by er midlertidigt aflukket p.g.a. vejarbejde! Men… det lykkedes os heldigvis efter lang tids søgen. Vi kom en anelse senere end 20:00, men de var heldigvis ikke gået i gang endnu. Da vi kom ind, var Adri ved at hænge sine værker op. De var helt utroligt flotte. Vi har godt nok kreative talenter i familien. Herligt!
Min far hjælper Adri med at hænge malerierne op.
Adri + Lali
Der gik ikke længe før kendte ansigter begyndte at dukke op: Ton, Soçi, Júli, Teresa, Albert + kæreste, Pol, Alex og Miquel + konen. Adri’s kæreste Eulália (Lali) var der selvfølgelig også. Vi var mange, men der var lige akkurat plads til at vi kunne sidde ved de lave borde og nyde lidt god mad inden musikeren Roly Berrío gik på den lille scene. Han var fra Cuba og spillede helt fantastisk på guitar kombineret med en unik måde at synge på. Vi var mange der efterfølgende købte hans CD, signeret og det hele! Roly var meget god til at få publikum med på hvert nummer, så stemningen var helt oppe og ringe sidst på aftenen. Det hjalp også på det, at min far og jeg havde nydt to pragtfulde mojitos hver. Hvis du er i Calella og vil have en god mojito, så tag til El Pla Dels Encants og bestil den der!
Ved 01:00-tiden sagde vi alle farvel til hinanden og tog hjem. Min far blev guidet ind til siden af spirituskontrollen, men vi slap heldigvis igennem på trods af at han lå lige over grænsen af det tilladte. Den var ikke gået i DK! Jeg blev sat af hjemme ved farmor, hvorfra jeg cyklede jeg og i seng.
Tillykke Line
