Har lige set den for første gang og jeg var fanget fra begyndelsen til slutningen. Sidder stadig med en klump i halsen og en fornemmelse af afsky. Afsky over at der stadig findes mennesker i verden, der lever og ånder for et menneskesyn der er så primitivt og hæsligt, at jeg ikke engang burde omtale det som værende et menneskesyn. Jeg taler om racisme og hvordan det kan fordærve alt omkring sig.
Den menneskelige natur er mig en gåde, og så alligevel ikke. Nok er psykologi og den menneskelige hjerne en utrolig kompleks affære, men jeg mener dog at den er logisk og mulig at afkode. Vi er flokdyr, så det kommer ikke bag på mig at vi søger at blive en del af gruppen.
Det kommer heller ikke bag på mig, at nogle vælger at blive en del af grupper som KKK eller andre racistiske grupper. Det er en flok mennesker, der lige som os har brug for at være en del af gruppen. Deres gruppe består blot af personer der rent psykologisk er gået ned af den forkerte sti. Måske pga. alvorlige hændelser i deres liv. Hændelser der har sat gang i en gradvis ophobning af had i deres sind. Et had der på et tidspunkt er nået til et punkt, hvor de ikke længere har kunne spærre det inde i hovedet længere, og derfor har søgt grupper hvor de har fået mulighed for at lukke hadet ud. Omvende deres egne personlige problemer til had mod andre.
At få en fornemmelse af at være en del af en større gruppe og derved føle at de er noget værd. At de så på samme tid kan få lov til at komme ud med deres aggressioner er jo helt perfekt.
Jeg kan anbefale filmen. Den rammer.
Tillykke Line
