Bag Facaden

Tjah , jeg har jo ikke skrevet vildt meget på det sidste. Jeg ved ikke lige hvad der sker for mig, men har bare lige mistet lysten til at skrive blog – måske fordi der er noget andet der trækker på min skrive-energi *wink wink* ;) Men NU skal det være lyv! Her kommer et indlæg af de længere.

Lad mig først lægge ud med Bag Facaden. Jeg har vist nævnt det før, men nu kommer det sgu’ igen, og denne gang med billeder på! Jeg har fået en del opgaver på det sidste til Bag Facaden. Det er altid sort/hvid grafik, hvilket jeg begynder at synes mere og mere om. De grålige toner står ret godt på det gullige papir. Se her:

jp_kartelsamarbejde_01.jpg
Denne grafik til Bag Facaden handler om, hvordan de mindre banker danner kartelsamarbejder for at vælte større banker som Danske Bank, Nordea etc. Gert Gram fortalte mig senere, at han engang havde lavet en David / Goliat illustration til selvsamme emne.
Kritik fra de andre: Står flot på siden. Det fjerner noget af genkendeligheden på Peter Straarup øjnene er håndtegnede

jp_grisetransport.jpg
…og den her stakkels fætter er ked af det fordi transport af grise er helt ad helvede til for tiden… Jeg så heldigvis ikke den udsendelse der var i TV for noget tid siden, men jeg kan sagtens forestille mig, hvor ringe man behandler grise under længere transporter. Jeg kan skamme mig over at være menneske, når jeg hører sådan nogle nyheder!
Kritik fra de andre: Overskriften “Den lille gris” spiller godt sammen med illustrationen på trods af at grisen er stor.

jp_stemnej.jpg
Jeg fik den del ros for den her kan jeg huske :) Gert spurgte ind til, hvilken teknik jeg havde brugt. Jeg lagde ud med at skritsere groft med mange linier og streger. Smed den på lysbord og tegnede den over så jeg kun havde én enkelt outline på figurerne. Scannede den rene tegning ind og fyrede den ind i Photoshop, hvor jeg lagde “farverne” på (grayscale). Med min Wacom tilføjede jeg nogle ekstra skraveringer og lidt mere “kaotiske” linier, så det kom til at se knap så statisk ud. Typografien er fonten Antenna som jeg har lavet lidt rå i kanterne.

Nok om det!

Jeg bestilte en ekstern harddisk fra GetMore for flere uger siden, og den er stadig ikke kommet. I går fik jeg så en mail fra dem, hvori der stod at de først ventede at få den hjem d. 26 april. Her er hvad jeg svarede:

Hvad sker der? Nu har jeg lige fået en automatisk mail om, at min vare først kan leveres d. 26 april Jeg afgav min bestilling (598029) for 26 dage siden. Kan det passe at jeg skal vente i 40 dage på, at I kan få den hjem? Det er utroligt utilfredsstillende :(

– Joaquim

Da jeg gloede mail på arbejde i dag, så jeg at de havde svaret:

Kære Joaquim Nielsen,

Vi har nu pakket din ordre med nummer 598029 i dag den 13.April 2007.

Ordren bliver afhentet af PostDanmark og burde ankomme på nærmeste lokale posthus næstkommende hverdag. Du vil modtage nærmere besked fra PostDanmark. [osv.]

Øøøh? De havde lige fortalt mig, at de først forventede varen hjemme d. 26, og nu kan de pludselig sende den? Hvordan synes de selv det går, hehe :p Fuck det! Jeg glæder mig sgu’ bare til at kunne overføre de massive mængder data der lige nu optager en DEL plads på min PC.

Jeg kan slet ikke holde op med at lytte til D:A:D for tiden. Har fået fingrene i 5 af deres albums, men jeg må sige at jeg specielt er vild med “Everything Glows” og “Soft Dogs”. Nummeret “Candybar” og “Human Kind” går lige ind i sommerhjertet på mig :) Utroligt smukke tekster akkompagneret af lige så smukke melodier. Det er længe siden jeg sidst har spillet D:A:D – flere ÅR siden faktisk. Jeg tror det er derfor jeg nyder det så meget nu. Jeg forbinder det med min ungdom, da jeg fik CD’en “Good Clean Family Entertainment You Can Trust” med D:A:D, og lyttede meget til den. Nogle vil måske mene at Jesper Binzer har en lidt skærende stemme. Jeg er enig, men han arbejder lige på grænsen synes jeg.

Og så til nogle debattegninger. Jeg lavede dem inde jeg tog på påskeferie :)

jp_3debattegninger.jpg
De ligger på tegnebordet i ren form. Se dem her! Det var sjovt at se hvordan der (selv om jeg var på ferie) stadig kom nogle af mine ting i avisen :p

Jeg ville så gerne have løbet i dag, fordi jeg kom hjem forholdsvis tidligt, men mine ben driller mig ufatteligt meget for tiden. Jeg har på fornemmelsen at jeg har overanstrengt dem med mine ture på 10 km.

Og slutteligt: en update på mit hår –> Jeg lader det stå, for det skal satme være langt :)

This entry was posted in Dagligdagen, Praktik (JP). Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *