Dejlig middag med Coco & Liv

Jeg er ikke lige så fed til at skrive så ofte som jeg gerne ville… specielt når jeg har nogle dejlige oplevelser!

Okay, her i weekenden (fredag d.04/02) var jeg ude og spise hos mine gode veninder Coco og Liv :) Tacos tacos tacos og alt det fyld man kunne drømme om. Første gang jeg checkede Coco’s nye crib ud –> den var nice. Sad og snakkede over nogle gode vine, og fuck hvor var det hygsomt! Jeg inviterer dem snart op til mig… så skal der satme køres noget lækker mad ind over banen, hehe!

Men efter den dejlige mad og den livlige og lystige diskussion, tog vi på Pitstop og dansede gulvet i stykker (ej gas!) men sjovt som altid. Anders og Ture kom forbi lige pludselig og vi fyrede den endnu mere af. Jeg må indrømme at jeg tog ret tidligt hjem… den var vel omkring 02:00 –> I know, early birdy!

Hey, i dag havde jeg totaaal success-oplevelse! Tog med Offer ned til fucking “KOPIEN” i Låsbygade –> den med dårlig service for at hente det sidste de havde trykt for mig: plakater og menu-kort… Så tog vi hen til en glarmester for at snakke om indramning til de 3 A1-plakater. Min oprindelige plan var, at ramme skulle bue og følge plakatens bue, men det var ikke ladesiggørligt pga. pengenød og tidspres, så vi valgte den “midlertidige” løsning: at ramme plakaten ind i en normal rektangulær ramme… well, det er bedre end ingenting. Det hvide på plakaten skæres så væk, og den bliver monteret med sort pap som baggrund.

Den success-oplevelse som jeg talte om… den fik jeg da jeg sad i bilen med Offer. Han fortalte mig, hvor imponeret han var over alt det jeg havde lavet, og hvor uprofessionelle de “professionelle” var i forhold til mig. Han kunne godt lide, at jeg var så opsøgende og kom til ham når der var noget –> sådan skal det jo også være, når man vil sælge en idé jo!

Lige nu venter jeg på at høre fra lasertryk.dk –> ringede til dem i dag go spurgte om de havde modtaget min mail med det jeg skal have trykt. Det havde de, og han sagde han ville få dem til at svare på den på min skolemail. Hvis ikke der er svar inden kl. 12 i morgen, så skriver jeg “rykker-mail” og beder om feedback på min første mail… jeg vil meget snart gerne kunne informere Offer omkring situationen.

Jeg har stort set fået organiseret alt der er at organisere til BEDØMMELSEN –> det hele ligger i en mappe i plastlommet i kronologisk rækkefølge… nu mangler jeg bare at smide nogle labels på skidtet og så kører den derfra.
Anders synes det er lidt irriterende at jeg gav udtryk for at jeg også ville lave labels lige som han havde gjort, men jeg gjorde sådan set det samme sidste år så… hehe. Desuden er det en lækker måde at dele mappen op på synes jeg.

IMS fortalte i dag, at vi ikke skull vise vores semesterprojekt til BEDØMMELSEN, hvilket nok skuffede mange. Jeg har nogle af mine bedste skitser til det forløb… nå, det må de så se på til sommer.

…og så er jeg ved at læse bogen “Viljen til sejr” af Arne Johansson på opfordring af Anders. Den handler om, hvordan du bliver bedre til at sætte nogle mål op for dig selv og så den process du skal igennem for at nå de opstillede mål. Det er virkelig nyttig og lærerig læsning, som jeg hygger mig med inden jeg går i seng, så min hjerne kan bearbejde den nye viden i løbet af natten :) Cooooool (hvilket minder mig om, at jeg skal i seng nu!).

I morgen kommer måtter på besøg ved 13:00-tiden, så der skal jeg være hjemme!

This entry was posted in Dagligdagen. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *